Der kan blive lidt mere luft i økonomien hos landets folkeskolelærere, når næste lønseddel tikker ind.
En ny overenskomstaftale mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) betyder nemlig, at en gennemsnitlig lærer får omkring 3.600 kroner mere udbetalt om måneden – oveni kommer en forhøjelse af pensionen.
Aftalen dækker lærere i folkeskolen og andre kommunalt ansatte undervisere og er det foreløbige punktum på et intenst forløb, hvor parterne måtte en tur omkring Forligsinstitutionen for overhovedet at nå hinanden.
“Det kan mærkes i husholdningsbudgettet”
Formanden for Danmarks Lærerforening og LC, Gordon Ørskov Madsen, lægger ikke skjul på, at der er tale om et lønløft, der kan mærkes i hverdagen – især i en tid med dyre indkøb og ustabile energipriser.
Han peger på, at alle lærergrupper løftes lønmæssigt, og at det er afgørende for at holde på erfarne lærere og gøre faget mere attraktivt for de unge, der overvejer at søge ind på læreruddannelsen.
Ny fordel til børnefamilierne
Et af de elementer, der især vil kunne mærkes i familielivet, er, at aftalen også åbner for muligheden for barnets tredje sygedag. Det giver forældre mere fleksibilitet, når sygdommen i børneværelset trækker lidt længere ud end forventet.
For mange lærere kan netop den ændring blive lige så vigtig i hverdagen som de ekstra kroner på kontoen, fordi det giver mere ro til at få familielivet til at hænge sammen.
Skuffelse over arbejdstiden
Glæden er dog ikke uden skår. Gordon Ørskov Madsen lægger samtidig vægt på, at forhandlingerne ikke kom så langt, som lærersiden havde ønsket, når det gælder arbejdstiden – et evigt stridspunkt siden folkeskolereformen og de store arbejdskonflikter omkring lærernes arbejdstid.
Formanden ærgrer sig over, at arbejdsgiverne ikke var villige til at rykke sig mere på netop det område, som mange lærere oplever som en kilde til stress og pressede forberedelsestider.
Medlemmerne har sidste ord
Selv om der er håndslag mellem LC og KL, er aftalen ikke endeligt på plads endnu. Overenskomsten skal først stemmes igennem af de berørte organisationers medlemmer, før den træder i kraft.
Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening anbefaler et ja, men den endelige dom ligger hos lærerne selv, når stemmeurnerne – digitale eller ej – åbnes.
Indtil da kan landets lærere begynde at regne på, hvad et lønhop på 3.600 kroner om måneden kan betyde: afdrag på lån, luft i madbudgettet – eller måske bare lidt mere tryghed i en tid, hvor alt andet synes at blive dyrere.