Lørdag den 25. juli var dagen, hvor den gennemsnitlige dansker symbolsk holder op med at arbejde for sig selv og i stedet begynder at arbejde udelukkende for at betale skatter og afgifter resten af året. Det er beskeden fra interesseorganisationen Skattebetalerne, der hvert år markerer Skattebetalerdagen.
Beregningen bygger på Økonomiministeriets prognose, som viser, at det danske skattetryk i 2026 ventes at nå 43,8 procent. Omregnet betyder det, at danskerne i gennemsnit bruger 160 af årets 365 dage på at finansiere det offentlige. Samlet forventes de danske skatteborgere at betale omkring 1.400 milliarder kroner i skatter og afgifter i 2026.
Skat er dermed fortsat danskernes største enkeltstående leveomkostning - større end både boligudgifter og dagligvarer tilsammen. Hvis man i stedet forestillede sig, at hele livets skatteregning skulle betales samlet sidst i arbejdslivet, ville den gennemsnitlige dansker skulle arbejde de sidste 18 år og 8 måneder udelukkende for at dække skattebetalingen.
Hos Skattebetalerne bruger direktør Martin Ågerup dagen til at minde om, hvad der ligger bag de offentlige budgetter.
- Skattebetalerdagen er en vigtig påmindelse om, at velfærd ikke er gratis. Bag hver offentlig udgift står millioner af danskere, der hver dag går på arbejde og betaler regningen. Den indsats fortjener langt større respekt i den offentlige debat, så den markerer vi med Skattebetalerdagen, siger Martin Ågerup.
Skattebetalerdagen har igennem årene rykket sig frem og tilbage i takt med udviklingen i det samlede skattetryk. Med et niveau på 43,8 procent placerer Danmark sig fortsat i den absolutte top blandt OECD-landene, når det gælder skatternes andel af den samlede økonomi.