Med en god portion tålmodighed og et stopur kan du lære dit lille barn at blive siddende ved spisebordet sammen med dig lidt længere.
Det siger Anne Elsøe, som er leder på MadroInstituttet og forfatter til bogen "Madro for de mindste", der er en forældreguide med fokus på de 0-3-åriges spisevaner.
- Først og fremmest skal du som forælder gøre dig klart, hvor længe du kunne tænke dig, at barnet sidder ved bordet. Nogle børn kan sidde der i timevis, mens andre har svært ved at blive siddende i to minutter, siger hun.
Har du at gøre med krudtuglen, kan du lægge ud med at tage tid på, hvor længe barnet helt præcist sidder i sin stol. Brug den information til at sætte et mål. Hvis barnet sidder ned i to minutter, kan du måske sætte et mål, der hedder ti minutter.
- Det går dog ikke at sætte stopuret til ti minutter med det samme. For det bliver en kamp for barnet, siger Anne Elsøe.
I stedet lægger du ud med at stille uret til de små på to minutter. Altså præcis den tid, du ved, at barnet i hvert fald kan blive siddende.
- Sig til barnet, at du nu sætter et ur, og at det som minimum skal blive siddende, til det ringer, men at det også gerne må sidde længere end det, fortæller hun.
Tiden skal være så kort, at det bliver en sikker succesoplevelse for barnet. Derfra kan du over nogle dage begynde at øge tiden med et halvt til et helt minut. På den måde vænner barnet sig langsomt til at blive på sin plads, indtil uret ringer.
- Når I et niveau, hvor barnet begynder at brokke sig, har du måske skruet for hurtigt op for tiden, og så kan du sætte tiden lidt ned igen. Samtidig kan det være en hjælp at tilbyde barnet at komme over på skødet af mor eller far, siger Anne Elsøe.
Mens du skruer op for minutterne på stopuret, kan du med fordel skrue ned for skærmtiden ved bordet, hvis det hidtil har været en metode til at holde barnet siddende på sin numse ved bordet.
- I den optimale verden skal der ikke være skærm, mens vi spiser. Men jeg har selv to børn, og nogle gange gør vi det også for at få ro på, siger Anne Elsøe og fortsætter:
- Det kan godt gøres undtagelsesvis, men man skal ikke gøre det så meget, at barnet forventer skærm, når der skal spises.
Tegnefilm stjæler nemlig opmærksomheden fra maden på tallerkenen.
- Typisk kommer man til at spise mere, uden at man opdager det, fordi man glemmer at lytte til kroppens signaler, fortæller Anne Elsøe.
Den modsatte effekt kan dog også gøre sig gældende, hvis der er tale om et barn, der ikke spiser ret meget. Her kan underholdningen gøre, at barnet helt glemmer at putte mad i munden.
Husk at trappe langsomt ned, hvis dit barn er vant til at se noget, mens det spiser. Er tabletten for eksempel fremme ved ti måltider om ugen, så prøv til en begyndelse at fjerne skærmen ved et til to af dem.
- Begynd med de måltider, hvor det er nemmest at droppe skærmen. Det kan være, at I kun en gang imellem kigger på telefonen under morgenmaden mandag morgen, og så er det et nemmere måltid at gøre skærmfrit, lyder det fra Anne Elsøe.
/ritzau fokus/
Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus