7.600 borgere der er tilknyttet Dit Lægehus Skjern er kommet i klemme.
Lægehuset er gået nemlig konkurs og de ansatte er hjemsendt, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.
Men ifølge TV Midtvest berører konkursen i alt omkring 11.000 patienter fordelt på tre lægehuse.
Regionen kalder situationen "meget ulykkelig" og skriver, at der arbejdes intenst på at sikre borgerne lokal lægehjælp på både kort og lang sigt.
- Så snart vi ved mere, informerer vi på regionens hjemmeside, og skriver direkte til alle berørte borgere, udtaler koncerndirektør Anders Kjærulff i pressemeddelelsen.
Berørte borgere vil få direkte besked via digital post, mens borgere, der er fritaget for digital post, får brev.
Desuden vil patienter med akut behov for hjælp fra en praktiserende læge, kunne søge hjælp hos nærmeste lægepraksis i dagtid og lægevagten i vagttid.
Områdets øvrige lægepraksis passer i forvejen deres egne patienter, derfor må patienter fra Dit Lægehus Skjern forvente ventetid.
Ifølge TV Midtvest var det den 52-årige Niels Jacob Borup Søndergaard, der ejede og drev Dit Lægehus Skjern og Dit Lægehus i Ølgod. Frem til 1. juni drev han også en lægeklinik i Holstebro.
Region Syddanmark, hvor Ølgod ligger, skriver i en pressemeddelelse, at lægehuset i Ølgod og lægehusets satellitpraksis i Blåvand er lukket med øjeblikkelig virkning.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.