De 200-300 danske kvinder, som har fået indopereret et net i underlivet, slipper aldrig af med implantatet.
- Det er vokset fast og kan ikke fjernes. Forsøger man, er der risiko for at forværre skaderne, siger Gunnar Lose, professor i gynækologi på Herlev Hospital.
Han afviser dermed et forslag fra Patientforeningen om at tilbyde kvinderne en ny operation.
- Men det er en god idé at indkalde alle de opererede til en samtale på sygehuset. Mange går rundt med nogle bivirkninger, som, de ikke ved, skyldes nettet, siger Gunnar Lose.
Selv om nettet ikke kan fjernes, kan kvinderne på andre måder behandles, så deres gener bliver mindre.
- Vi kan bestemt hjælpe dem, siger Gunnar Lose.
De omdiskuterede implantater får flere eksperter og politikere til at kræve, at Sundhedsstyrelsen får mere kontrol med, hvilke typer der er på markedet, og hvilke komplikationer der forekommer og hvor hyppigt.
- Når der foreligger undersøgelser i udlandet, som peger på, at der kan være komplikationer, så skal der reageres. Den tvivl om risici, der er rejst, bør komme patienterne til gode, siger Venstre sundhedsordfører, Sophie Løhde.
Internationale opgørelser viser, at hos 10 procent skærer nettet sig igennem til skeden, og 10 procent får smerter ved samleje.
- I sjældne tilfælde opstår der hul til tarmen eller urinvejene. Sker det, kan det ende med, at kvinden dør, siger Gunnar Lose.
Underlivsimplantaterne er ligesom andre implantater, herunder silikone og hofteproteser, ikke underlagt samme kontrol som ny medicin. Producenten skal blot godtgøre, at det nye produkter ligner noget, der allerede er på markedet.
Derfor kræver både Socialdemokraterne og SF, at EU-reglerne strammes:
- Det skal være lige så sikkert som at spise en pille, når en patient får indopereret en ny hofte, brystimplantater eller andet, siger Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for S.
/ritzau/