Det bliver et storslået syn, når over 100.000 mennesker søndag samles foran Peterskirken i Vatikanstaten for at fejre Moder Teresas helgenkåring.

To mirakler og et livslangt arbejde for de fattige har sikret den afdøde nonne en plads i rækken af katolske helgener. Det er dog ikke alle, der er begejstrede for hendes gerninger.

- Moder Teresa så ikke fattigdom som noget, der skal kureres, fortæller Annika Hvithamar, der er lektor i kristendomshistorie på Københavns Universitet.

- Det er en tilstand, som skal omfavnes, og som ikke er ubetinget negativ.

Et liv i trange kår betyder ud fra det synspunkt, at man får en ydmyghed og en indsigt over for Gud, som ikke findes hos de mere velstående, forklarer hun.

Den forståelse betød, at den verdensberømte nonne ikke forsøgte at mindske fattigdommen i sit arbejde, og det har mødt kritik.

Moder Teresa arbejdede størstedelen af sit liv blandt nogle af verdens fattigste mennesker i slummen i den indiske by Kolkata.

Hendes organisation, Kærlighedens Missionærer, driver velgørende institutioner for børn og for døende, men er gentagne gange blevet voldsomt kritiseret.

Dårlig hygiejne og fejlbehandling af patienter er nogle af de anklager, som er blevet rettet mod organisationen.

Kritikken af Moder Teresa står dog ikke i vejen for hendes helgenkåring, siger Hvithamar.

- I den katolske kirke er helgener ikke nødvendigvis fuldstændig perfekte mennesker, fortæller hun.

- Men de bruger hele deres liv på at forsøge at være det.

Oftest kræver den katolske kirke, at en person har udført mindst to mirakler, før helgenkåringen kan ske.

Begge Moder Teresas mirakler fandt sted efter hendes død i 1997.