Zoll-Flex ApS på Toldbodvej i Padborg er gået konkurs.
Det skriver JydskeVestkysten.
Ifølge avisens oplysninger skyldes konkursen økonomiske problemer og manglende udbetalinger af løn.
Oplysningerne bekræftes af advokat Tamana Mobarez fra Lind Advokataktieselskab i København.
- Virksomheden har ikke kunnet betale medarbejderne løn i et stykket tid, så konkursen skyldes et lønmodtagerkrav, siger Tamana Mobarez til JydskeVestkysten.
Zoll-Flex blev etableret i 2015 og drev spedition. Ifølge det seneste regnskab, som er fra 2023, var der et underskud på lidt over 1,8 millioner kroner i virksomheden.
Ifølge CVR-registret havde virksomheden i maj 14 ansatte.