En mand påstår at have 3.000 private billeder af Pippa Middleton.
Billederne skulle være hacket fra hendes telefon, og manden hævder også at have billeder af Pippas søster Kate Middleton, hertuginde af Cambridge, og hendes mand, prins William.
Manden forsøger at afpresse den kongelige familie og har via det engelske medie The Sun krævet 50.000 pund, som svarer til 430.000 danske kroner.
Pengene skal falde inden for en tidsfrist, som udløber i dag, søndag.
Det skriver BT.
Hacket fra mobil og iCloud
Billederne er ifølge The Sun intime, og de skulle angiveligt være hacket fra Pippa Middletons telefon og iCloud-konto.
Hackeren hævder, at der blandt billederne er billeder af Pippa Middleton i en brudekjole, hun har været ude at prøve. Men at der også er nøgenbilleder af hendes forlovede, millionæren James Matthews.
For at underbygge sit krav og påstandene om, hvilke billeder han er i besiddelse af, har hackeren sendt to billeder til The Sun.
Afvist af The Sun
The Sun har afvist hackeren og i stedet kontakt Pippa Middleton og hendes familie.
- Tusind tak, fordi I har gjort familien opmærksom på dette. Jeg kan bekræfte, at ikke bare advokater er blevet inddraget, men også politiet er involverede i sagen nu, siger en talsmand for familien til The Sun.
Udover billeder skulle hackeren også være i besiddelse af noter og beskeder med detaljer om Pippas forestående bryllup.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.