Kim Nissen burde have spist lidt færre kager. Han skulle nok have dyrket noget mere motion. Og så skulle han måske ikke have arbejdet mere end 60 timer om ugen med kommunalreformen.

For så havde han måske ikke fået konstateret sukkersyge for et år siden.

»Min læge sagde, at jeg er disponeret for det, når jeg er kraftig, ikke dyrker motion og spiser forkert. Men det kan sagtens være kommet fem-ti år tidligere end ellers på grund af arbejdspresset,« fortæller Kim Nissen, som er personalechef i den nye Frederiksværk-Hundested Kommune.

46-årige Kim Nissen er en af dem, som har fået en alvorlig sygdom i forbindelse med kommunalreformen. To kolleger blev ramt af blodpropper – den ene i øjet, den anden ved hjertet. Nogle aftener sad Kim Nissen og arbejdede til klokken et eller to om natten.

»Indimellem var jeg så træt, at det gjorde ondt helt ind i knoglerne. I perioder fyldte det det hele. Min kone sagde, at jeg var åndsfraværende. Der var dage, hvor jeg kom sent hjem og havde tankerne fyldt, og når familien faldt til ro, begyndte jeg at arbejde igen,« fortæller han.

40 stressede på en dag

Kommunaldirektøren i Frederiksværk-Hundested Kommune, Michael Graa­tang, kunne følge, hvordan arbejdet med at forberede kommunesammenlægning bragte hans medarbejdere i fare. I efteråret lavede han en uvidenskabelig undersøgelse blandt cheferne til de knap 3.000 administrative medarbejdere. På en tilfældig dag var 40 sygemeldt med stress. Yderligere 80 var i risikozonen for at blive syge på grund af arbejdspresset.

»Vores offentligt ansatte var ved at dø af stress. Endnu er det ikke sket, men der var et par stykker, som fik alvorlige sygdomme,« fortæller Michael Graatang.

Folk syge i månedsvis

Billedet gælder de fleste steder i landet. En undersøgelse viste sidste år, at 17 procent af medlemmerne i fagforeningen FTF havde været sygemeldt med stress.

»Det er normalt på arbejdspladser, at der kan være travlt i perioder, og der er en almindelig grundstress. Men vi har aldrig oplevet noget lignende. Helt enkelt var der alt for meget arbejde til for få mennesker. Og det var arbejde, som vi ikke bare kunne lade ligge og vente til næste uge eller næste år,« siger Michael Graa­tang.

I kommunen faldt det generelle sygefravær. Men når medarbejderne blev syge, blev de til gengæld syge i flere måneder. Af stress.

»Medarbejderne og lederne har haft en utrolig loyalitet. De har stået i kø for at få lov til at hjælpe. Loyaliteten har næsten taget overhånd, og det er nogle blevet syge af. De har presset sig selv,« siger kommunaldirektøren.

»Jeg har mødt folk på gangene, der ikke kunne huske deres eget navn. Det gjorde indtryk. Så er man klar over, at den er gal,« siger Michael Graatang.

Institutioner i fare

I Frederiksværk-Hundested frygter kommunaldirektør Michael Graatang, at risikozonen vil rykke sig fra de administrative medarbejdere ud til institutionerne som for eksempel skolerne og børnehaverne.

Selvom den største pukkel er overstået, kan sammenlægningen dog stadig få konsekvenser for de ansattes helbred. To udenlandske undersøgelser viser, at der er en væsentlig forhøjet risiko for dødsfald efter reformen.

En engelsk undersøgelse fulgte i fem år 10.000 ansatte i 20 offentlige institutioner, som gennemgik reformer. Undersøgelsen viser, at kvinder har en forhøjet risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme med 60 procent, mens det gælder for 40 procent af mændene.

En finsk undersøgelse fulgte mere end 20.000 ansatte i syv et halvt år efter nedskæringer, og her var risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme fordoblet.

I Frederiksværk-Hundested har Michael Graatang taget de ansattes liv og førlighed alvorligt. Medarbejderne i centraladministrationen er blevet stress-screenet, og de første alvorligt syge får nu et ophold på Arresødal Privathospital.

Kim Nissen har lige været hos lægen og fået at vide, at han stadig spiser for usundt, rører sig for lidt og arbejder for meget. Og de udenlandske undersøgelser får ham til at tænke over sin egen situation:

»Jeg tænker nogle gange på, om kommunalreformen har forkortet mit liv med nogle år. Måske kommer den her periode dårligt tilbage, og jeg bliver måske kun 75 i stedet for 79. Hvis jeg bliver udbrændt som 60-årig, skyldes det så reformen? Det finder jeg jo bare aldrig ud af,« siger Kim Nissen.