Komikeren Simon Talbot blev glad, da Fox News' Trish Regan smed om sig med falsk fakta i USA's mest sete erhvervsmagasin på tv.
Line Baun: Er det krænkende at flirte?
Det skriver han i læserbrev i BT:
"At se Fox News' Trish Regan tabe samtlige småkager og riverdanse på dem med alternative facts hevet ud af røven på en majsfodret præmietyr gjorde mig glad. For endelig kunne vi danskere udvise lidt stolthed. Vi skal nærmest svines til, før nogle tør fremstamme: "Hey, så dårlige er vi altså ikke".
Fyldt med jysk selvudslettelse
Simon Talbot har brugt de seneste par år i jagten på en drøm om, at slå igennem med et one-man show på engelsk.
Derfor har han opholdt sig en del i USA, hvor han blandt andet har fundet ud af, hvor dansk han er, og hvor stor forskellen er mellem danskere og amerikanere.
Han mener danskerne skal blive bedre til større armbevægelser og at turde føre sig frem med stolthed i stemmen:
"Jeg bliver simpelthen så glad og stolt af at se, hvordan danskere slår igen og bærer hovedet højt på grund af Trish Regans helt faktaforladte indslag. Lad os holde fast i den stemning, selv når Fox News-historien blæser over. Gør vi det, kan vi danskere i sandhed kalde os 'great again'".