En købmandsbutik i Aalborg-bydelen Vejgaard har de seneste fem fået ikke færre end 14 bøder af Fødevarestyrelsen de seneste knap fem år.
Det er regionalmediet Nordjyske, som har lavet en gennemgang af de smileys der er delt ud til Nordjyllands købmænd, restauranter og caféeer.
I alt er der uddelt bøder på knap 320.000 kroner perioden 1. januar 2017 til 14. oktober 2021, noterer Nordjyske, som også skriver, at "cirka 100 gange om året sker det, at en nordjysk fødevarevirksomhed får en bøde for overtrædelse af fødevarelovgivningen".
Købmandsbutik i Vejgaard er blandt topscorerne. De 14 bøder løber i 87.000 kroner, og er givet for dårlig rengøring, for høje temperaturer i kølediskene, manglende mærkning på dansk og forkert kontrolrapport ophængt ved indgangsdøren.
Langt de fleste af bøderne blev frem til 2019, hvor købmandsbutikken skiftede ejer og navn fra Syrien Bazar til Vejgaard Bazar. Den nye ejer har også problemer med fødevarehygiejnen, og har de seneste to år fået to bøder.
På listen finder man også Dan Gastro i Nørresundby, der er noteret for otte forsømmelser til i alt 117.500 kroner i bøder.