Ikke nok med, at mange mener, at julen begynder for tidligt i gader og stræder, så er der også nogen som klager over, at den kan blive for lang.
I Viborg pynter - eller måske det modsatte - julelys og store granguirlander i Viborg midtby, skriver ugeavisen Viborg Nyt.
Men der er forklaring, siger direktøren i Vi er Viborg, som er et fælles for virksomheder på Viborg-egnen, til avisen. Faktisk er der to årsager.
Den ene skyldes, at dem der skulle julepynten af bymidten er ramt af corona.
Den anden er, at den forgangne juls pynt skulle testes.
- Og derfor skulle vi have undersøgt og målt nogle ting op, så vi kan foretage små justeringer til næste år. Det har trukket ud, forklarer Helle Sørensen, direktør i Vi er Viborg.
Undrende borgere i Viborg har således fået svar, men i disse tider med voldsomt stigene elpriser, er der også spurgt til, hvem der betaler for strømmen.
Her forklarer Helle Sørensen, at Energi Viborg sponsorerer strømmen til julelysene. Men det er ikke strøm, der er det dyreste, når det kommer til julepynt i gaderne:
- Mange tror, at strøm er det dyreste ved julebelysningen. Men det er det ikke. Håndtering, opsætning, lager, transport, nedtagning, ja al håndteringen er det absolut dyreste. Og det betaler butikkerne i Viborgs gågader.