Den kinesiske actionskuespiller Jackie Chan er blevet hyldet og anerkendt for sine vilde og ofte farlige stunts, og han har i løbet af sin lange karriere vundet et hav af priser.
Karate-helten har dog aldrig været specielt tæt på at kunne løfte en af de prestigefyldte Oscar-statuetter over hovedet.
Det bliver der ændret på nu, så "Karate Kid"-stjernen skal til at finde plads på hylden til en pris af de helt store.
Den nu 62-årige skuespiller får til november tildelt en æres-Oscar for alt det, han har opnået i filmbranchen gennem sin karriere, oplyser Oscar Akademiet ifølge Reuters.
Jackie Chan, som også er kendt fra film som "Rush Hour" og "Shanghai Knights", gjorde sin filmdebut, da han var bare otte år gammel. Han har desuden skrevet og instrueret et hav af kampsportsfilm i Hong Kong.
I august i år landede Jackie Chan igen på en andenplads på erhvervsmagasinet Forbes' liste over de bedst indtjenende skuespillere med en årsindtægt på hele 402 millioner danske kroner.
Jackie Chan skal dele Oscar-scenen med dokumentaristen Frederick Wiseman, filmklipperen Anne V. Coates og caster Lynn Stalmaster, der ligeledes får tildelt æresprisen ved en galla i Los Angeles til november.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.