På kommoden bag Kenneth Plummers skrivebord står en grøn Kaj-dukke. Den polstrede, grønne frø bringer hurtigt et smil frem hos generaldirektøren. Måske fordi det er en tiltrædelsesgave fra bestyrelsesformanden, måske fordi børneprogrammet har været en af de største succeser i DR’s historie.

Men der er ikke lang vej fra smil til dybe panderynker; fra vinduerne i generaldirektørens lille, lyse kontor er der direkte udsigt til det store, mørke betonskelet, der engang skal blive til arkitekten Jean Nouvels koncertsal.

Den massive, grå masse nærmest maser sig mod vinduet, og det virker som en uoverstigelig præstation at forvandle den til et lysende, kulturelt vartegn.

I morgen kan den og resten af DR-byggeriet koste Kenneth Plummer jobbet.

Endnu en gang er budgettet skredet – endnu en gang skal han stå foran bestyrelsen og pressen for at fortælle om en presset DR-økonomi. Men den seneste anslåede budgetoverskridelse på cirka 300 millioner kroner markerer, at den samlede overskridelse nu bliver på over en milliard kroner; langt større end de beløb, der kostede hans forgænger, økonomidirektør og projektdirektør jobbet.

Kenneth Plummer understreger endnu en gang, at han ved sin tiltrædelse troede, at der var styr på byggeriet.

»Når man tiltræder som ny direktør, må man vedstå sig både arv og gæld. Når vi konstaterer problemer, er det min opgave at drive løsninger frem. Når vi konstaterer budgetoverskridelser, er det min opgave at løse de problemer, der kommer i kølvandet. Det er min opgave, og den vedstår jeg mig.«

Han vil helst ikke tale for meget om det faktum, at den tidligere bestyrelse valgte Jean Nouvels koncertsal vel vidende, at den var for dyr, og samtidig solgte Radiohuset og TV-Byen til den alt for billige pris af 790 millioner kroner. I branchen sladres der om, at Sjælsøe gruppen, der købte de gamle bygninger, allerede har tjent over en milliard på dem – penge, der kunne have reddet byggeøkonomien.

»Det er altid nemt at være klog i retrospekt. Det bringer ikke noget til festen at ærge sig over, at vi ville have gjort det anderledes, hvis vi havde vidst det, vi ved nu. Der er truffet nogle beslutninger. Det er måske nogle forkerte beslutninger, men det er vores opgave at føre dem ud livet. Hvis man ikke kan gøre dem om, må man jo få det bedste ud af det. Under alle omstændigheder bliver DR-Byen et fantastisk kultursamlingspunkt og en fantastisk arbejdsplads... når det bliver færdigt.«

Mediehetz og politisk misbrug

Da Kenneth Plummer tiltrådte, var det med en klar plan om at ryste posen og lave et nyt, mere fremtidsorienteret DR. Ledelsesstrukturen skulle moderniseres, indholdet på de nye medieplatforme skulle udvikles, byggeriet og flytningen skulle følges til dørs og DR 1 og TV-Avisen have skulle have flere seere. En ikke helt let opgave, når man samtidig skal navigere mellem til tider utilfredse medarbejdere, medier og politikere.

»DR er en supertanker, og den ændrer man ikke fra den ene dag til den anden. Men den strategiplan, jeg har drevet, kommer til at sætte nogle meget store aftryk i DR. Vi er blevet mere fokuserede på danskernes behov og adfærd. Vi er blevet mere bevidst om, at vi skal styre den fusionsproces, der finder sted mellem de gamle og de nye medieplatforme. Jeg mener, at man kan se på fjernsynet og høre i radioen, at jeg er tiltrådt, og jeg tror, at jeg har åbnet mine kollegers øjne endnu mere for, hvorfor vi er her; for at tjene danskerne.«

Da du kom til DR fra Egmont, sagde du, at skiftet umiddelbart ikke var så stort. Har du ændret mening siden?

»I Egmont har man kun relativt rationelle interessenter, om man så må sige. I DR er der også nogle mere irrationelle interessenter, der har en stærk betydning for virksomheden. Der tænker jeg på medierne og i meget høj grad på politikerne.«

Er det ikke meget naturligt, at en så stor, offentlig institution som DR oplever en del opmærksomhed fra medierne?

»Jeg er nogle gange blevet lidt frustreret over, at journalisterne ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok i relation til deres dækning af DR. Jeg synes heller ikke, at de altid er retfærdige nok. I virkeligheden oplever jeg, at visse medier, især det sidste halve år, har kørt om ikke en hetz, så en meget meget hård og negativ linje over for DR. Men det er åbenbart en del af at være DR.«

Til gengæld er Kenneth Plummer mildest talt træt af at se DR være politisk kastebold i Folketingssalen.

»Jeg har fra næsten alle sider af salen oplevet en politisk opportunisme, som jeg synes er uklædelig i relation til at inddrage DR i de forskellige politiske dagsordener. Jeg vil ikke give nogle eksempler, men jeg ville ønske, at politikerne ville lade være med det, for det er i hvert fald ikke til gavn for den medie- og kulturinstitution, politikerne gerne vil have, at DR skal være.«

Kommer det bag på dig?

»Jeg vidste godt, at det ville være sådan, men når man står midt i kampens hede og oplever, hvor skamløst opportunistiske visse politikere kan opføre sig, virker det stærkt på mig og mine kolleger i DR. Vi vil ikke inddrages i den politiske kamp.«

Men det kan vel ikke undgås, når man er en statsejet institution?

»Det må man konstatere. Vi kommer nok også til at se det igen, men derfor synes jeg sgu ikke om det alligevel.«

Nye udfordringer

Når DR-Byen åbner, er Kenneth Plummer efter eget udsagn ikke engang nået halvvejs med sin strategiplan for DR. En af de største udfordringer for medievirksomheden er stadig DR 1, der ligesom andre brede kanaler taber terræn i forhold til nichekanaler som DR 2 og TV 2 Zulu.

Samtidig skal DR Nyheder imødekomme den udfordring det er at levere opdaterede nyheder hele døgnet, efter at TV 2 har lanceret nyhedskanal, og DR’s egen morgenflade på TV er blevet sløjfet. Relanceringen af TV-avisen har ikke været den succes, ledelsen havde håbet på, og den nye store satsning ’Aftenshowet’ har mødt kritik for at være en kopi af TV 2’s ’Go’aften Danmark’.

TV 2 løber med rigtig meget opmærksomhed i øjeblikket. De lancerer nyhedskanal, radio og forlag. Hvor er nyskabelserne henne i DR?

»Som public service virksomhed skal man ikke lave nyskabelser bare for at lave nyskabelser. TV 2 er en kommerciel virksomhed, der er ved at blive gjort klar til salg, så værdien skal øges så meget som muligt. For DR er det ikke vigtigt at tjene penge, men at tjene danskerne. Vi lever op til vores succeskriterium i kraft af, at vi er den medievirksomhed i Danmark, der bliver mest brugt og dækker flest danskere, samtidig med at vi bliver vurderet højest på troværdighed og kvalitet.«

I et interview med Jyllands-Posten for nyligt sagde du, at du godt kunne være lidt misundelig på TV 2’s direktør Per Mikael Jensen, fordi han i højere grad kan bestemme over TV 2’s økonomi. Samtidig ønsker du et stort DR, Er du lidt ærgerlig over at sidde i en licensfinansieret virksomhed, hvor udviklingsmulighederne er begrænsede?

»Noget af det mest frustrerende er, at vi ikke selv er herre over vores indtægtsgrundlag. Når det er sagt, er vi dem, der har været bedst til at brede os ud over alle medieplatforme. Vi dækker Danmark bedre end nogen anden virksomhed. Men det er altid frustrerende at skulle prioritere.«

Kan et DR-program have for få seere?

»Nej, det mener jeg ikke. Vi har ikke som endegyldigt succeskriterium, at vi skal have så mange seere, lyttere og bruger som muligt. Vi tænker selvfølgelig over, hvem der skal se, høre og bruge indholdet. Men en af styrkerne ved DR som public service station er vores mange smalle programmer, for eksempel Deadline, Mennesker og Medier på P1 eller DR-kirken. Vores styrke er summen af vores mange, smalle tilbud.«

Du har tidligere udtalt, at man ikke bliver generaldirektør i DR for pengenes skyld. Samtidig har du bekræftet, at du ikke er et politisk dyr. Hvorfor blev du generaldirektør?

»Fordi jeg brænder for public service, og jeg synes, at DR har en fantastisk rolle i det danske samfund. Det kan godt lyde lidt sentimentalt, men vi er den institution, der bidrager mest til sammenhængskraften i det danske samfund. Det er motiverende at stå i spidsen for sådan en organisation.«