Tivoli håber på, at der findes et græskar i Danmark, der vejer over 970,4 kg og dermed slår den nuværende Danmarks- og nordiske rekord.
En sådan præstation ville være en skøn måde at skrive historie på endnu en gang. Sidste år vandt Jens Peder Skønager fra Ribe DM i kæmpegræskar med et græskar, der vejede hele 784,8 kg. I år er forventningerne høje, da vejret har været ideelt for græskardyrkning med en god blanding af regn, kulde og sol. Den nuværende rekord på 970,4 kg blev også sat af Jens Peder Skønager tilbage i 2020, og den står stadig som både Danmarks- og nordisk rekord.
Sådan deltager du
Hvis du har et konkurrencedygtigt kæmpegræskar, så tilmeld dig DM for kæmpegræskar på?denne mail: graeskar@tivoli.dk?
Tilmeldingsfristen er?d. 25.09,?og tilmelding sker i år?ved at sende en mail til graeskar@tivoli.dk?med dit fulde navn, kontaktoplysninger og estimeret nuværende vægt på græskar.?
Hjælp til transport af kæmpegræskar
Tivoli yder tilskud til transport af de græskar, der kommer med i konkurrencen. Der vil dog være et begrænset antal deltagere, der kvalificerer sig til den store dag i Tivoli, og dette afhænger af størrelsen.
Gode præmier
Førstepræmien: 7.500 kr. + ophold på Tivoli Hotel i to nætter for fire personer + fire billetter til en udvalgt forestilling i Tivolis Koncertsal eller Glassalen + fire entré og Turpas + gavekort på 1.000 kr. til Tivolis restauranter samt gavekort på 3.000 kr. til udstyr fra Husqvarna.
Andenpræmien: 5.000 kr. + fire billetter til en udvalgt forestilling i Tivolis Koncertsal eller Glassalen + fire entré og Turpas + gavekort på 2.000 kr. til Tivolis restauranter samt gavekort på 2.000 kr. til udstyr fra Husqvarna.
Tredjepræmien: 2.500 kr. + fire entré og Turpas + gavekort på 1.000 kr. til Tivolis restauranter samt gavekort på 1.000 kr. til udstyr fra Husqvarna.