Jyder dør oftere på jobbet

Jyder og fynboer rammes af flere dødsulykker på jobbet. Brancheforskelle mellem landsdelene er en del af forklaringen.
Ambulancen må oftere rykke ud til arbejdspladser i Vestdanmark.
Ambulancen må oftere rykke ud til arbejdspladser i Vestdanmark. Foto: www.colourbox.com (Arkivfoto)

Jyder og fynboer rammes af flere dødsulykker på jobbet end sjællændere.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det viser en opgørelse, som Fagbladet 3F har lavet på baggrund af tal fra Arbejdstilsynet.

52 mennesker mistede livet på jobbet i hovedstaden fra 2006 til 2011, mens der døde 88 i Syddanmark i samme periode. Der er også mange dødsulykker i Midtjylland. Det skriver Fagbladet 3F.

Forklaringen på forskellen i antallet af dødsulykker skal findes i brancher. Det mener lektor Kirsten Jørgensen, som er ekspert i arbejdsulykker hos DTU.

- Branchen betyder rigtig meget. De farligste brancher i forhold til dødsulykker er transport, landsbrug og byggeri, siger hun.

- Nogle af de brancher er mere udbredte i Jylland end på Sjælland. Der er meget mere transportkørsel i Jylland. Og der er mere landbrug i det vestjyske, siger Kirsten Jørgensen.

Omkring København er der i stedet mange arbejdspladser, som har hjemme på et kontor.

faktaboks

Fakta:

Antal dræbte fra 2006-2011:

Region Syddanmark: 88

Region Midtjylland: 82

Region Hovedstaden: 52

Region Sjælland: 40

Region Nordjylland: 29

Kilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.