Sangerinden Julie Berthelsen dukkede som planlagt op, da den traditionelle nytårskoncert i Skagen blev afviklet.
Midt i december aflyste den populære sangerinde under mystiske omstændigheder alle koncerter.
Efterfølgende oplyste hun til Ekstra Bladet, at både hun og hendes musikere havde det fint.
Siden var der tavshed, men nu skriver mediet ligeher.nu, at Julie Berthelsen lørdag var på scenen i Kulturhus Kappelborg til hele tre nytårskoncerter.
Efter koncerterne fortæller hun, at hun var begejstret for både publikum, orkester og kor.
- Det er så vild en oplevelse - også for os som er på scenen, Og hvordan mon så ikke det er for dem i salen, som får blæst det hele direkte mod sig, siger Julie Berthelsen til ligeher.nu.