Mere end halvdelen af alle danske politibetjente kommer til at være på arbejde under klimatopmødet i København til december.
Og for at gaderne ikke kommer til at ligge ødet hen hele næste år, når betjentene skal afspadsere, så har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at bevilge et trecifret millionbeløb til udbetaling i stedet for afspadsering til betjentene.
Og det er meget glædeligt, ikke kun for betjentene, siger formand for politiforbundet Peter Ibsen.
"Det kommer til at betyde, at der i 2010 er mere politi på gaden, end der ellers ville have været, fordi vi undgår at skulle afspadsere en betydelig mængde timer. Så det her er også til gavn for borgerne," siger formanden for betjentene til Newspaq.
Og de 6.500 danske politibetjente vil være i tjeneste i 12 og 16 timers vagter. Til gengæld får de en klækkelig julebonus i form af kontanter i stedet for afspadsering.