Det var ikke i orden, da journalist Jacob Juhl i TV3-programmet Forfulgt fremviste et privat dokument om en navngiven mand, som i udsendelsen blev omtalt som stalker.
Københavns Byret har derfor har idømt Jacob Juhl og produktionsselskabet bag programmet, Strix Television A/S, i alt to bøder på 20.000 kroner.
Det oplyser anklager ved Københavns Politi Jakob Buch-Jepsen.
Dokumentet, der både blev omtalt og til dels vist frem, handlede om en mentalundersøgelse. Det var ikke relevant for udsendelsen, mener Københavns Byret.
- Retten har fundet, at de dømte i forbindelse med udsendelsen, som blev sendt 3. oktober 2012 og adskillige gange derefter, har foretaget en uberettiget videregivelse af private oplysninger, siger anklager Jakob Buch-Jepsen.
I programmet blev det påstået, at den nu 54-årige mand systematisk forfulgte sin ekskæreste i sin bil. Desuden chikanerede han hende dag og nat, lød det.
Tv-guiden Tvtid, som TV2 står bag, talte i 2012 med manden. Ifølge ham var der tale om den omvendte situation: Han var selv offer for stalking, lød hans forklaring.
Københavns Byrets dom falder helt i tråd med anklagemyndighedens ønske.
- Jeg er tilfreds med resultatet, siger Jakob Buch-Jepsen.
Journalisten og Strix Television A/S har bedt om betænkningstid for at overveje, om de vil anke eller acceptere byrettens dom.
Strix Television A/S blev repræsenteret af selskabets administrerende direktør, Frederik Hillerbrand, i retten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.