Svømmeren Jonas Larsen vandt sent mandag aften dansk tid bronze i 150 meter medley ved para-OL i Rio.
Det er Danmarks anden medalje ved de paralympiske lege.
Med medaljen leverede Jonas Larsen som forventet, men han var helt oppe og snuse til sølvmedaljen undervejs.
Efter de første 50 meter vendte Jonas Larsen nemlig som nummer to efter den suveræne newzealænder Leslie Cameron, men i løbet af brystsvømningen blev danskeren overhalet af kineseren Jin Zhipeng og gled ned på tredjepladsen.
Derefter ventede de 50 meter fri til mål, men danskeren nåede ikke forbi kineseren, der nåede bassinkanten næsten syv sekunder foran danskeren.
Leslie Cameron vandt guld i ny verdensrekordtid.
Jonas Larsen var kommet til finalen med tredjebedste tid af de ti deltagere i de to indledende heat.
Da Jonas Larsen havde over fem sekunder ned til svømmeren med fjerdebedste tid, italieneren Efrem Morelli, var der på forhånd lagt op til en dansk medalje.
Cameron Leslie var også i indledende heat hurtigst af alle.
Det var ikke overraskende, eftersom svømmeren fra New Zealand vandt guld i 150 meter medley ved de paralympiske lege i både Beijing i 2008 og i London i 2012. I Rio fuldendte han dermed sit hattrick.
Danmark har tidligere ved para-OL vundet én medalje.
Den sikrede bordtennisspilleren Peter Rosenmeier, da han natten til mandag dansk tid vandt sin finale og sikrede en guldmedalje.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.