Jeg synes, det ser svært ud.
Sådan lød det fra Enhedslisten politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, efter at partiet onsdag aften var til møde i Finansministeriet om finansloven for næste år.
- eg synes, at Enhedslisten i den grad har vist forhandlingsvilje. Jeg synes stadig, at regeringen mangler viljen at gå os i møde, siger hun.
Partiets helt store krav til finanslovforhandlingerne er fortsat at "finde en løsning" for samtlige langtidsledige, der efter nytår risikerer at miste deres dagpenge midt i den økonomiske krise.
- Det vil være et rigtig, rigtig stort problem for en masse mennesker, hvis regeringen beslutter sig for, at de hellere vil arbejde sammen med Venstre, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
/ritzau/