Militante islamister har indtaget byen Boni i Mali, siger sikkerhedskilder til AFP.
Væbnede islamister gik fredag til angreb mod en række offentlige bygninger, som blev beskudt og sat delvist i brand. De regeringssoldater, som var i byen, blev jaget ud, oplyser sikkerhedskilder og en talsmand for de lokale myndigheder.
Boni ligger centralt i Mali og har flere tusinde indbyggere.
Fredag aften havde islamisterne fortsat kontrol over størstedelen af byen.
- For øjeblikket har jihadisterne kontrol over Boni. De infiltrerede byen i dag og har åbnet ild mod en række bygninger. Hæren er her ikke længere. Soldaterne er flygtet, siger en lokal folkevalgt politiker.
Malis regering og forskellige oprørsgrupper underskrev sidste år en fredsaftale. Men aftalen har ikke formået at forhindre islamistiske militante i at begå vold i den nordlige del af landet.
Mali var indtil et militærkup i 2012 et demokratisk velfungerende land i Afrika. Kuppet i marts 2012 blev efterfulgt af et islamistisk oprør, der gjorde landet ustabilt.
Frankrig indledte i januar 2013 flyangreb mod de militante grupper. Senere samme år vedtog FN's Sikkerhedsråd en resolution, der godkendte en international styrke.
I slutningen af juni besluttede FN's Sikkerhedsråd at øge bidraget til missionen i Mali med 2500 fredsbevarende soldater. Dermed vil det samlede bidrag nå op på over 13.000 militærfolk og knap 2000 politifolk.
Danmark bidrager til styrken med soldater fra Jægerkorpset og støttepersonel.
Parlamentet i Mali besluttede i juli at udvide en nødretstilstand i landet.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.