For godt og vel 2012 år siden mødte tre vise mænd op i Betlehem bærende guld, røgelse og myrra for at fejre Jesubarnets fødsel. Lige nu håber de palæstinenserne, at i hvert fald ham med guldet møder op igen.
Taget på den kristne helligdom, bygget på netop samme sted som fødslen skete, er ved at styrte sammen og behøver reparationer. De gamle træspær er pilrådne og de mange pilgrimme risikerer det værste.
Millioner af turister dukker op på dette sted på den palæstinensiske Vestbred. Betlehem ligger 5 kilometer fra grænsen til Israel og Jerusalem. Rejsebureauer anslår, at der alene i juledagene kommer 100.000 gæster til stedet.
UNESCO
Palæstina er netop, trods protester fra USA og andre, optaget i FN-organisationen UNESCO, og det palæstinensiske styre, der har ansvaret for Betlehem forsøger at få kirken gjort til international kulturarv.
Der var efter 1967-krigen, hvor Betlehem blev besat af israel, er kraftig stigning i turisme til de kristne helligdomme. Efter fredsaftalen i 1993 overgik byen til arabiske styre.
I disse år går det dårligt for økonomien i Betlehem. Mange kristne flytter fra byen og Israel er i færd med at bygge en gigantisk mur tæt på området.
Fødselskirken
I tidlig kristen tid blev Jesu fødsel henlagt til en grotte i Betlehem. I 326 begyndte Konstantin den Store opførelsen af en kirke, der bestod af en åben plads, en basilika og et oktogonalt martyrium over grotten.
Dette anlæg blev under kejser Justinian (482-565) afløst af den nuværende fødselskirke, skriver Den Store Danske.
For et år siden skrev dagbladet Information, at prisen for en renovation ville løbe op i 5,8 millioner kroner. Det er første gang i 200 år, at kirken skal fikses. Dengang udtalte eksperter fra UNESCO, at taget lækkede, og at mosaikker blev beskadiget.