Selvom palæstinenserne endnu ikke har deres egen stat er de i dag blevet en del af FN-systemet.
Med 107 stemmer for, 14 imod og 52 afståelser sagde FN-organet Unesco i dag ja til at optage Palæstina.
I EU-kredsen var der 11 for, 5 imod og 11 afståelser.
Danmark var et af de lande, der afstod fra at stemme.
"Palæstina skal ind ad hoveddøren, ikke ad bagdøren. Derfor afstod vi fra at stemme den 5. oktober, da vi som medlem af Unesco's Styrelsesråd deltog i den første behandling af ansøgningen. Og derfor afstod vi igen i dag," siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
Alligevel er Palæstinas medlemsskab af Unesco helt i tråd med den danske regeringsoprettelse af en palæstinensisk stat, lyder det fra udenrigsministeren.
"Men timingen af Unesco-afstemningen finder vi er forkert i forhold til Kvartettens helt aktuelle bestræbelser på at få genoptaget fredsforhandlingerne," siger Villy Søvndal.
I øjeblikket behandler Sikkerhedsrådet palæstinensernes ansøgning om fuldt FN-medlemskab.