Flere steder i det internationale samfund opnår Palæstina i disse dage en form for anerkendelse, der skaber en skarp kontrast til konflikten med USA og dermed Israel i Sikkerhedsrådet.
Truslen om amerikansk veto imod Palæstinas ansøgning om fuldt medlemsskab af FN og dermed formel anerkendelse som en selvstændig nation får ikke palæstinenserne til at ryste på hånden.
Palæstinensisk forår
Mahmoud Abbas sagde torsdag i en tale til Europarådet, at Europa skulle støtte og underbygge et palæstinensisk forår og retten til at blive en anerkendt nation.
Hvorfor skulle Europas støtte til bevægelsen imod demokrati stoppe ved Palæstinas grænse, spurgte han retorisk.
Rådet stemte for at give Palæstina status som ”demokratisk partner”, hvilket kan tilkomme lande udenfor regionen. Tidligere er den ære kun tilkommet Marokko.
UNESCO
FNs kulturelle organisation UNESCO ser ud til at have sin egen holdning til Palæstinas forsøg på at blive anerkendt i FN. Organisationens bestyrelse stemte 44-4 (med 14 ikke-deltagende) onsdag for at lade sine 193 medlemmer afgøre, om Palæstina skal optages senere i oktober måned.
USA er særdeles pikeret over UNESCOS forsøg på at lukke Palæstina som en stat ind i FN-systemet ad en bagdør. Udenrigsminister Hillary Clinton opfordrer dem til ”tænke sig om” og truer med at straffe organisationen ved at stoppe støtten.
USA betaler 22 procent af kulturorganisationens budget og truer altså med at stoppe pengestrømmen, hvis de ikke makker ret. I 1984 skred USA på grund af en anti-israelsk afstemning, som sidestillede zionisme med racisme. Stormagten vendte ikke tilbage før 20 år senere.
[pagebreak]Sikkerhedsrådet
Fra alle sider tales om at genstarte forhandlinger mellem Israel og Palæstina, men den påståede interesse er uoprigtig, hedder det – fra begge sider.
Nye forhandlinger med FN involveret synes at være eneste mulighed for at forhindre et pinligt amerikansk veto. Sidste gang Israel og PLO forhandlede var for et år siden, da israelske bosættelser på besat område igen skabte problemer.
I mellemtiden er Mahmoud Abbas på rundrejse til medlemmer af Sikkerhedsrådet for at tale sin sag. Fra Frankrig, hvor han også mødtes med EUs udenrigspolitiske chef, drager han til Den Dominikanske Republik, El Salvador og Colombia. Sidstnævnte allierede til USA har lovet af afstå fra at stemme.
Indtil videre har seks medlemmer meddelt deres støtte: Brasilien, Kina, Rusland, Indien, Libanon og Sydafrika. Palæstina skal bruge 9 stemmer i Sikkerhedsrådet for at kunne få en resolution vedtaget og sendt videre til godkendelse i Generalforsamlingen af 193 medlemmer.
USA kan stoppe processen med sit forventede veto.
Andre på banen
Europaparlamentet har vedtaget en resolution. Der kalder Palæstinas søgen efter anerkendelse for legitim og opfordrer til en løsning på spørgsmålet inden året er omme.
Ellers kom der ikke noget nyt fra den kant udover en gentaget opfordring til at følge 1967-grænserne, acceptere Jerusalem som hovedstad i en to-stats løsning og stop for bosættelser i besatte områder.
Et af målene for Mahmoud Abbas, udover at blive fuldt ud optaget i FN som en nation, er at opnå en status, der giver adgang til det internationale domstolssystem.
Allerede ved at blive et ikke-stemmeberettiget medlemsland men ikke fuldt medlem, får palæstinenserne en højere status. Den vil de vide at udnytte.
Palæstinenserne vil næppe tøve med at hive Israel for Den International Domstol (ICC) i Haag for krigsforbrydelser og brud på andre menneskerettigheder.
[pagebreak]Penge på spil
Den diplomatiske kamp omkring Palæstina er et spil med høj indsats, fordi resultatet både kan skade og gavne alle parter. Palæstinenserne risikerer med stor sandsynlighed at miste amerikansk finansiel støtte og søger derfor hektisk i øjeblikket at finde alternative bidragydere.
I perioden 1995-2008 var palæstinenserne verdens næststørste modtager af bistand med over 6 milliarder dollars. EU var den største bidragyder med næsten en tredjedel af det.
Humanitær hjælp er siden 2007 faldet fra 885 millioner dollars til 325 i 2010. Palæstina har været den fjerdestørste modtager i verden af hjælp efter Sudan, Afghanistan og Etiopien.
PR-kampen
I mellemtiden mister USA og Israel de sidste rester af prestige rundt omkring i Mellemøsten, hvor Israel efter det arabiske forår er aldeles isoleret, og hvor Barack Obama som person anses for at have svigtet sine egne holdninger til Palæstina.
Kritikere mener og det er sagt tidligere, at FNs Sikkerhedsråd er et stykke politisk legetøj for vestlige stormagter, der godt kan finde ud af at gribe ind overfor muslimske lande (som Irak, Afghanistan og Libyen) men er hjælpeløse overfor Israel.
USA har på vegne af Israel gentagne gange brugt sit veto mod resolutioner, der omhandler palæstinensiske forhold.