Jeg ved ikke, hvad det er.

Det er bare som om, jeg har lidt dårlig samvittighed hele tiden. Måske er der noget galt med mit menneske-syn. Måske sprang min indre svinehund ud, mens jeg sov, og er nu på fri fod.

Det går så dårligt med Danmarks brand, at vi skal bruge 110 millioner på en image-kampagne i udlandet, læs Mellemøsten, som skal få ambassadeafbrændere og voldsmænd til at synes bedre om os.

Jeg ved bare ikke, hvad det er, jeg har det dårligt over.

Folk kan tage hvilken som helst uddannelse, de vil her. Gå en tur på lægestudiet på Panum, det vrimler med folk med indvandrer-baggrund. Der er masser af hvervekampagner for etniske betjente, etniske vagter, etniske hvad som helst. Danmarks Journalisthøjskole oprettede endda en særlig journalistuddannelse, kun for dem med indvandrer-baggrund. Deres uddannelse tog to år, mens min tog fire år. Heldigvis er linjen nu blevet lukket. Jeg foretrækker, at de læser sammen med os i stedet for at isoleres på en dårligere uddannelse. Vi har klagenævn og institutioner, der overvåger diskrimination og menneskerettigheder. Vi har puljer herfra og til evigheden, som folk kan søge, selv til de mest ligegyldige projekter.

Faktisk har jeg slet ikke dårlig samvittighed. Jeg har det fint med Danmark. Det har masser af indvandrere. De betaler deres skat og drikker deres kaffe. Danmark er ikke intolerant, selv om en topskat på 63 procent ikke rummer meget plads til anderledes tænkende. Danmark er ikke fremmedfjendsk. Danmark er provinsiel og firkantet, men det er ikke nogen lovovertrædelse.

Jeg har ikke brug for en imagekampagne i udlandet. Måske skulle vi hellere bruge de 110 millioner på at invitere udlandet herop for at se sig omkring. Vores resultater taler for sig selv.