DER BLIVER TALT rigtig meget om krænkethedskulturen i denne tid, og senest læste jeg om én, der følte sig krænket over en kampagne for at huske cykelhjelmen fra Rådet for Sikker Trafik.
Vedkommende følte sig forurettet over, at musikvideoen efter sigende skulle have fremstillet velhavende forældre som dårlige forældre. Det havde gjort denne person meget vred, fordi han selv er godt ved muffen og går klædt i jakkesæt ligesom det ene forældrepar i videoen.
Den pågældende musikvideo er blevet afspillet flere end syv millioner gange, og læser man kommentarsporet igennem, elsker børnene den. De enkelte sure stemmer kommer fra voksne, der mener, at videoen forstærker stereotyper eller udstiller rige mennesker som onde.
DET TANKEVÆKKENDE er, at børnene altså blot ser humoren og synger med på sangen, mens vi voksne har utroligt travlt med … med hvad egentlig? Jow, med os selv og derfor med andre.
Det at føle sig krænket handler nemlig meget sjældent om de faktiske udsagn eller de stereotyper, der måtte være i samfundet. Det handler op vores utrolige optagethed af os selv.
Når en feminist går all-in på at føle sig krænket, så er det som regel, fordi meget af hendes identitet ligger i at være feminist. På samme måde var det i ovennævnte eksempel en velhavende og velklædt mand, der åbenbart har placeret så stor en del af sin selvopfattelse i disse karakteristika ved sig selv, at han kan føle sig ramt, selvom budskabet i musikvideoen er noget fuldstændig andet.
I den konkrete kampagne for at huske cykelhjelmen er jeg fuldstændig overbevist om, at den ikke var lavet for at kritisere én eneste velhavende eller velklædt forælder, men i stedet ud fra et ønske om, at færre børn bliver slået ihjel i trafikken i fremtiden.
KERNEN I HELE DENNE SNAK om at føle sig krænket handler nemlig ikke så meget om, hvorvidt vi er sarte eller nærtagende som mennesker. Det handler om, at vi skal begynde at gå meget mindre op i os selv og meget mere op i andre – på den fede måde vel at mærke.
Hvis dit billede af dig selv er meget éndimensionelt – eksempelvis at du er ”iværksætter”, ”feminist”, ”rig”, ”fattig”, ”succesfuld”, ”offer” etc., så vil du hele tiden lede efter eksempler på, at nogle ønsker at fastholde stereotypen omkring dig, og du vil til stadighed føle dig krænket.
Det handler ikke om, hvorvidt du er nærtagende som individ, for hele øvelsen ligger et helt andet sted. Nemlig et opgør med dit ego.
LAD MIG HJÆLPE DIG lidt på vej ved at dele en selverkendelse, det tog mig årevis at komme frem til, men sikke dog en lettelse, da det endelig skete: Du og jeg er faktisk ikke så fandens vigtige, når det kommer til stykket!
Vi er to ud af flere end syv milliarder mennesker på kloden. Måske brænder vi for noget, og det er super fedt, hvis du også gør det, men det er langt fra det samme som, at andre også brænder for det – eller overhovedet aner, hvem du og jeg er.
Jeg har arbejdet meget med PR og kommunikation, og her beroliger jeg altid de mennesker, der måtte komme ud i en mediestorm med, at hele verden tænker langt mindre på denne mediestorm, end vedkommende selv gør.
På samme måde, og det er måske en barsk erkendelse, forholder det sig med du og jeg. Vi betyder forhåbentlig rigtig meget for nogle få mennesker i vores nære omgangskreds, men for de fleste i Danmark og ikke mindst i verden er vi fuldstændig ligegyldige. Den kamp, vi måtte opfatte som værende enormt vigtig, har ingen relevans for dem overhovedet.
Siger jeg dermed, at vi er ligegyldige som mennesker? At vi ikke bør kæmpe for noget? På ingen måde!
ALLE MENNESKER har fortjent at føle sig elsket, hørt og forstået. Jeg er selv iværksætter og brænder helt vildt for det, jeg laver, men jeg er også meget andet end iværksætter. Derfor føler jeg mig heller ikke krænket, hvis iværksættere bliver kritiseret som gruppe, eller hvis nogle kritiserer ’passionerede folk’ i det hele taget.
Når du bliver krænket, så bliver du det, fordi din selvopfattelse er meget snæver, og muligvis også fordi dit ego er for stort. Faktisk vil jeg vove at påstå, at hvis flere af os kommer frem til den selverkendelse og det indbyggede ego-opgør, der ligger deri, så vil vi føle os langt mere krænket herhjemme. Jeg vil gå så langt og påstå, at det vil sætte os fri. Godt nytår.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.