Irlands parlament er onsdag indkaldt til en særlig samling, hvor medlemmerne skal drøfte, hvorvidt landet skal appellere EU-Kommissionens krav om, at it-giganten Apple skal betale 13 milliarder euro (97 milliarder kroner) i skat til den irske stat.
Debatten i parlamentet er blevet fastsat, efter at den irske mindretalsregering har besluttet at appellere EU-Kommissionens krav.
Ved et regeringsmøde fredag besluttede et flertal af ministrene at støtte en appelsag, men det blev pointeret, at parlamentet ville blive kaldt hurtigt ind til en særlig samling om sagen.
- Irlands regering står fuldt og helt bag landets love og regler om selskabsskat, sagde ministeren for offentlige udgifter, Paschal Donohoe.
Det var EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som i sidste uge meddelte, at EU-Kommissionen krævede efterbetalingen fra Apple.
Østrigs kansler, Christian Kern, som leder det socialdemokratiske parti, kritiserede i weekenden, at multinationale selskaber som kaffekæden Starbucks og internetboghandlen Amazon betaler mindre skat i Østrig end en af landets små pølsevogne.
Han kritiserede også internetgiganter som Google og Facebook for at betale for lidt.
Selv om den irske regering benægter det, er Irland under alvorlig mistanke for at have lavet en aftale med Apple og også andre multinationale it-selskaber, så de kun betaler en skat på en brøkdel af de 12,5 procent, som er den officielle selskabsskat i Irland.
Apples chef, Tim Cook, siger, at EU-Kommissionen ikke har ret til at kræve skat for perioden 2003 til 2014 i Irland, hvortil Apple har valgt at lade alle varer solgt i EU beskatte. Han siger, at han er overbevist om, at EU-Kommissionens afgørelse vil blive forkastet ved en appelsag.
Avisen Financial Times har skrevet, at der har været uenighed i den irske regering om, hvordan den skulle reagere på kravet fra Bruxelles.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.