Flygtninge skal i arbejde så hurtigt som muligt. Det er regeringens målsætning, og derfor skal flere flygtninge nu på integrationsydelse, der næsten halverer kontanthjælpen.
Men det vil få den modsatte effekt, vurderer både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Lejernes Landsorganisation.
Med den meget lave ydelse får flygtningene nemlig ikke råd til at bo i de større byer, og de bliver derfor presset derud, hvor der ikke er særligt mange job at komme efter, vurderer de to organisationer.
- Det er stort set umuligt at finde en lejlighed, som man kan betale på integrationsydelse, inde i byerne. Så flygtningene vil blive presset ud af byerne til områder, hvor der ikke er noget arbejde, siger cheføkonom i Lejernes Landsorganisation, Jesper Larsen.
Han har regnet på, hvor meget man kan betale i husleje, når man er på integrationsydelse. Hvis budgettet skal hænge nogenlunde sammen, kan en familie med ét barn ikke betale mere end 4.079 kroner i husleje inklusiv forbrug, viser udregninger, han har lavet for Avisen.dk.
Her kan du se, hvor man kan bo til den husleje.
Under fattigdomsgrænsen
Integrationsydelsen er i praksis en genindførelse af starthjælpen, som blev droppet i 2012, da Thorning-regeringen afskaffede de såkaldte fattigdomsydelser. Men integrationsydelsen kommer til at ramme nogle familier endnu hårdere.
Det forslag, der blev førstebehandlet i Folketinget tirsdag, går på, at flygtninge, der har været i Danmark i op til syv år, men ikke har et arbejde, skal have integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.
Derudover kan de først få børnepenge, når de har været i landet i to år. Og det sender familierne langt ned under fattigdomsgrænsen, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Integrationsydelsen rammer både enlige og ægtefæller rigtig hårdt, det er mange penge, de mister, siger analysechef Jonas Schytz Juul.
Lige når flygtningene kommer til landet, er det kommunens ansvar at finde en bolig, som de kan betale. Men når kommunen én gang har anvist en permanent bolig til en flygtning, er boligsituationen ikke længere kommunens ansvar.
Så når en stor gruppe flygtninge til sommer kommer til at gå fra kontanthjælp til integrationsydelse, skal de selv ud at finde en ny bolig, som de kan betale. Og selv hvis de har optjent ret til børnepenge, vil de fleste familier stadig være under fattigdomsgrænsen.
- Spørgsmålet er, om de her familier overhovedet kan finde en bolig, som de har råd til, og hvor i landet den er. De kan blive nødt til at flytte til et område, hvor boligerne er billigere, men hvor der ikke er nogen job, siger Jonas Schytz Juul.
Fattigdom får ikke folk i arbejde
Selv hvis der skulle være job at søge, så gør en lavere ydelse det ikke lettere for flygtningene at komme i beskæftigelse, mener Jonas Schytz Juul. Det baserer han på erfaringerne med starthjælpen.
- Den havde en begrænset effekt på, hvor mange der kom i arbejde. Til gengæld kom mange familier under fattigdomsgrænsen, og vi risikerer at lave præcis den samme fejl igen, siger han.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er helt enige med regeringen i, at den bedste vej til integration er at få et arbejde. Men starthjælpen fik kun hver fjerde i arbejde, resten var ikke i stand til at finde et arbejde, selvom det økonomiske incitament blev væsentligt større.
- Når man skærer så meget i ydelserne, får det ikke flygtningene tættere på arbejdsmarkedet, det skubber dem endnu længere væk fra det normale samfund, siger Jonas Schytz Juul.
Det kan blandt andet skyldes, at der sker en meget stor omvæltning, når man pludselig skal leve for en meget lavere indkomst. Eksemplevis kan man blive nødt til at flytte.
- Så bruger man så meget energi på at tilpasse sin hverdag, så man kan klare sig for et lavere rådighedsbeløb, at man ikke har overskud til at blive integreret, lære sproget eller søge arbejde, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Venstres integrationsordfører, beskæftigelsesordfører eller boligordfører.
Som en del af finansloven for 2016 blev det vedtaget, at flygtninge skal have integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Det gælder i første omgang flygtninge, der er kommet til landet efter 1. september 2015.
Tirsdag førstebehandlede Folketinget et forslag om at udvide integrationsydelsen til alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år.
En enlig uden børn får 5.945 kroner i integrationsydelse mod 10.849 kroner i kontanthjælp.
Et par med børn får 16.638 kroner i integrationsydelse mod 28.832 kroner i kontanthjælp.
Det foreslåes også, at flygtninge først får ret til børnepenge efter to år.
De første to år vil børnefamilierne derfor være under fattigdomsgrænsen, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Med børnepenge kommer et par med ét barn lige over fattigdomsgrænsen, mens familier med to eller flere børn stadig vil være under fattigdomsgrænsen.
Flygtningene kan dog få et tillæg på 1.500 kroner om måneden, hvis de består danskprøve 2.