11.900 børn bliver til sommer omfattet af en ny fattigdomsydelse. For en del af dem bliver konsekvensen, at deres forældre ikke har råd til at betale husleje. Familierne kan derfor blive nødt til at flytte ind i huse, som ingen andre vil bo i, frygter socialrådgiverne.
Også sundhedsplejerskerne udtrykker bekymring.
Folketinget behandler i øjeblikket et regerings-forslag om integrationsydelse. Der er flertal for forslaget, og det ventes at træde i kraft til sommer.
Det vil fratage flygtninge, der har været i landet i op til syv år, retten til kontanthjælp. Et par med et barn vil derfor kun kunne betale 4.079 kroner i husleje inklusiv forbrug, viser nye tal.
Se her, hvor man kan bo til den husleje.
- Det er vores stærke bekymring, at det vil være nogle meget små eller meget dårlige boliger, som de får råd til at bo i. Nogle steder vil det være saneringsmodne huse, og det er ikke godt for børnenes sundhed, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Den bekymring deler sundhedsplejerskerne.
- Det er meget uheldigt, hvis det er det, man byder dem. Det er ikke godt for børn at bo i fugt og skimmelsvamp, så får de flere forkølelser med lungebetændelse og mellemørebetændelse til følge, og de risikerer at udvikle bronkitis og astma, siger Susanne Hede, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.
Børn bliver ikke sat på gaden
Både kommunerne og boligforeningerne har advaret regeringen om, at mange af dem, der bor i en lejlighed, som de kan betale på kontanthjælp, umuligt kan blive boende på integrationsydelse. De forudser derfor flere udsættelser.
I de familier, der bliver omfattet af integrationsydelse i 2016, er der omkring 11.900 børn, viser et svar fra Inger Støjberg til Finansudvalget. I 2017 stiger tallet til 21.800.
Men børnene kommer ikke til at stå uden tag over hovedet, forsikrer Kommunernes Landsforening (KL).
- Hvis der er tale om børnefamilier, har kommunen en forpligtigelse til at sikre, at de ikke ender på gaden, siger Brian Siggaard, chefkonsulent i KL.
De fleste familier, der til sommer ikke kan betale deres husleje, vil dog ikke blive sat ud af deres lejlighed. De vil selv finde et billigere sted at bo, forklarer Majbrit Berlau.
- Familierne vil se på, hvor de har råd til at bo, og nogle vil vælge at flytte ud i saneringsmodne huse, vurderer hun.
Det kan kommunerne ikke forhindre dem i, mener KL.
- Der er jo allerede i dag nogle, der vælger at flytte i en billig bolig uden for storbyerne, som ikke har den samme standard, som de fleste er vant til. Det kan man ikke udelukke, at der er flere, der vil vælge, siger Brian Siggaard.
Kommunen holder selvfølgelig øje med, om børnene mistrives.
- Men vi åbner ikke en børnesag, fordi en familie flytter til en bolig, som er dårligt isoleret eller på anden måde ikke er i tiptop stand, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Venstres integrationsordfører, beskæftigelsesordfører eller boligordfører.
Som en del af finansloven for 2016 blev det vedtaget, at flygtninge skal have integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Det gælder i første omgang flygtninge, der er kommet til landet efter 1. september 2015.
Tirsdag førstebehandler Folketinget et forslag om at udvide integrationsydelsen til alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år.
En enlig uden børn får 5.945 kroner i integrationsydelse mod 10.849 kroner i kontanthjælp.
Et par med børn får 16.638 kroner i integrationsydelse mod 28.832 kroner i kontanthjælp.
Det foreslåes også, at flygtninge først får ret til børnepenge efter to år.
De første to år vil børnefamilierne derfor være under fattigdomsgrænsen, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Med børnepenge kommer et par med ét barn lige over fattigdomsgrænsen, mens familier med to eller flere børn stadig vil være under fattigdomsgrænsen.
Flygtningene kan dog få et tillæg på 1.500 kroner om måneden, hvis de består danskprøve 2.