Der skal bygges flere billige, almene boliger, hvis der skal være boliger nok til dem, der bliver omfattet af integrationsydelse og kontanthjælpsloftet.
Mange tusinde flygtninge vil få tæt på halveret deres indtægt til sommer, og mange vil blive nødt til at finde et billigere sted at bo, hvis Folketinget vedtager det forslag om integrationsydelse, som førstebehandles i dag, tirsdag.
Manglen på billige boliger er i forvejen stor, og udvidelsen af integrationsydelse til de flygtninge, der har været i landet i op til syv år, kommer til at give et endnu større pres på de billige boliger.
Derfor må politikerne i gang med at sørge for, at der også er et boligmarked til denne gruppe, mener Dansk Socialrådgiverforening.
- Når man presser ydelserne ned i de størrelsesordener, kan man ikke bare sidde på Christiansborg og ignorere, at det har en betydning for, hvordan folk kan bo, siger formand Majbrit Berlau.
Det er ikke kun flygtningene, der får problemer med at betale husleje. Hvis det nye kontanthjælpsloft bliver gennemført, vil det også presse mange ud af deres lejligheder, og det skal politikerne også tage højde for, mener Majbrit Berlau.
- Der skal bygges nogle flere billige, almene boliger. Det er en bunden politisk opgave at finde en løsning på den her boligudfordring, siger hun.
Stop for moderniseringer
Flere billige, almene boliger er en god ide, men det vil tage flere år, før de står klar, og derfor er der også behov for initiativer, som virker hurtigere, mener Lejernes Landsorganisation (LLO).
Organisationen har regnet ud, at et par på integrationsydelse med ét barn maksimalt kan betale 4.097 kroner i husleje inklusiv forbrug. Til den husleje er det stort set umuligt at finde et sted at bo i de større byer. Her kan du se, hvor man kan bo til den husleje.
Derfor foreslår cheføkonom Jesper Larsen, at der politisk sættes en stopper for de mange moderniseringer af køkken og bad i de private udlejningsejendomme, som sender huslejerne på himmelflugt.
- 45 procent af de private lejligheder moderniseres, når de bliver ledige, og så kommer lejligheden til at koste 70 procent mere, end den gjorde tidligere, forklarer han.
Kun for bedre stillede
De moderniserede lejligheder i København koster ifølge LLO mellem 1.100 og 1.300 kroner per kvadratmeter om året.
Men prisen skal ned på 550 kroner per kvadratmeter om året, for at lejligheden er til at betale for en familie på integrationsydelse, selvom de lever med et meget skrabet budget. Og det samme gælder enlige på kontanthjælp.
Den slags boliger bliver der færre og færre af. I løbet af de sidste 10 år er antallet af boliger, som er til at betale for dem med de laveste indkomster, faldet med 50.000.
- Problemet er størst i storbyerne, og alene i København bliver 1.600 lejligheder i den private udlejningssektor moderniseret hvert år, så det kun er de bedre stillede danskere, der kan betale dem, siger Jesper Larsen.
Der er tale om lejligheder, som allerede har køkken og bad, som bliver moderniseret, understeger han.
- Det er jo dejligt med et splinternyt køkken og nye fliser på badeværelset, men problemet er bare, at det ikke er til at betale for lavindkomstgruppen. Og vi er nødt til at bevare en bestand af boliger, som de kan betale, siger han.
Og de boliger skal gå til dem, der har de laveste indkomster, mener LLO. Derfor foreslår organisationen, at der skal laves ventelister til de private udlejningsejedomme, og at kommunen skal have anvisningsret, ligesom de har til den almene boliger.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Venstres integrationsordfører, beskæftigelsesordfører eller boligordfører.
Som en del af finansloven for 2016 blev det vedtaget, at flygtninge skal have integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Det gælder i første omgang flygtninge, der er kommet til landet efter 1. september 2015.
Tirsdag førstebehandler Folketinget et forslag om at udvide integrationsydelsen til alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år.
En enlig uden børn får 5.945 kroner i integrationsydelse mod 10.849 kroner i kontanthjælp.
Et par med børn får 16.638 kroner i integrationsydelse mod 28.832 kroner i kontanthjælp.
Det foreslåes også, at flygtninge først får ret til børnepenge efter to år.
De første to år vil børnefamilierne derfor være under fattigdomsgrænsen, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Med børnepenge kommer et par med ét barn lige over fattigdomsgrænsen, mens familier med to eller flere børn stadig vil være under fattigdomsgrænsen.
Flygtningene kan dog få et tillæg på 1.500 kroner om måneden, hvis de består danskprøve 2.