Det er mindre vigtigt, hvilken indsats flygtninge sendes igennem for at komme i arbejde. Det langt vigtigste er, at det sker hurtigt. Ellers risikerer vi, at tabe dem på gulvet.
Sådan lyder budskabet fra arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, Shahamak Rezaei, der blandt andet har forsket i indvandrere på arbejdsmarkedet.
- Det er afklaringsforløbene, der skal afkortes drastisk, ellers falder det hele til jorden. Gode intentioner er ikke nok, der skal hurtig handling bag, siger Shahamak Rezaei.
Derfor peger han på hurtigere indsatser, hvis politikerne vil undgå, at flygtninge ender i passiv forsørgelse.
Viden bliver forældet
Specielt for dem med teknisk viden kan lange behandlingstider være skadelige.
Som eksempel nævner Shahamak Rezaei viden om telebranchen. For bare få år siden var den mest udbredte teknologi 3G, nu er det 4G. Og det samme gælder ifølge forskeren for rigtig mange brancher og uddannelser.
- Det er ligegyldigt, hvor gode initiativer man har, for hvis de tager lang tid, ender det med, at folks kvalifikationer bliver forældede, siger Shahamak Rezaei.
Så for at kunne udnytte den viden og kundskaber, som mange flygtninge har, skal de hurtigt ud og bruge eller videreudvikle dem.
Mister motivationen
En anden fare ved at lade flygtninge sidde og kukkelure i flygtningelejre er ifølge Shahamk Rezaei, at de mister motivationen.
- Ikke nok med at deres uddannelser bliver forældet, kan de også miste motivationen for at blive en del af samfundet ved at måtte vente for længe med at komme i gang. Og det vil for alvor koste samfundet, siger Shahamak Rezaei.
Han fortæller, at mange kommer med en tro på at kunne bruge deres viden. Men oplever de, at de ingen muligheder har for at udnytte deres egen arbejdskraft, kan de miste troen og motivationen.
Til gavn for flygtninge og samfundet
Så der er meget at tabe, hvis indsatsen ikke er hurtig nok. Men der er ifølge Shahamak Rezaei også meget at vinde.
- Bliver vi i stand til at bruge folks uddannelsesmæssige baggrund konstruktivt, så kan vi vinde på det her, siger Shahamak Rezaei.
Ikke nok med, at staten kan undgå at skulle betale for passiv forsørgelse, så vil de også kunne biddrage med skattekroner, hvis de finder et arbejde.
Forskeren er dog godt klar over, at det er en investering, der vil give nogle ekstra omkostninger i starten. Men det er nødvendigt, hvis ikke det hele skal trækkes i langdrag.