Alle kontanthjælpsmodtagere, som ikke har tilbragt syv ud af de seneste otte år i Danmark, vil komme på den nye lave integrationsydelse, som træder i kraft 1. juli.

Ydelsen er cirka halvt så stor som kontanthjælpen og kan blive indtægtsgrundlag for flere tusinde pæredanske statsborgere.

Det skriver Ekstra Bladet.

Avisen kan med en beregning på baggrund af tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fortælle, at danske statsborgere kommer til at udgøre mellem fem og ni procent af det samlede antal personer, der skal på integrationsydelse, frem til 2022.

Omkring 900 danske statsborgere vil blive omfattet, fra ændringerne træder i kraft 1. juli og frem til udgangen af 2016, og i 2017 ventes tallet at stige til 1300.

Læs også:

Karen ender på integrationsydelse: "En forkastelig lovgivning"

Hos Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet erkender man, at det er en utilsigtet effekt af stramningerne, når danske statsborgere, der har boet i udlandet i en årrække, rammes.

Det er, fordi man ikke ville risikere at bryde internationale konventioner.

- Reglerne om integrationsydelse gælder også danske statsborgere, da det ikke vil være i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser at have en direkte forskelsbehandling af danske statsborgere og andre, der kommer hertil, skriver Mia Tang, presse- og kommunikationschef for ministeriet, i en mail til Ekstra Bladet.

- Regeringen mener, at ydelsens formål, nemlig at sætte skub i integrationen, er så vigtig, at regeringen har accepteret, at den også kommer til at omfatte en gruppe, som den egentlig ikke er tiltænkt.

Læs også:

Støjberg erkender: Tvivl om danskere på integrationsydelse