Kommunerne kæmper i øjeblikket med at skaffe boliger til de nye flygtninge, der strømmer til landet. Men til sommer vil en helt ny gruppe stå uden tag over hovedet. Og hverken kommunerne eller boligselskaberne ved, hvor de skal gøre af dem.

Nye beregninger viser, at de mange flygtninge, som 1. juli bliver omfattet af regeringens nye integrationsydelse, får mere end svært ved at betale deres husleje.

Gruppen har indtil nu kunnet få kontanthjælp. Men til sommer får flygtninge, som har været i Danmark i op til syv år, tæt på halveret deres indkomst, hvis de ikke har et arbejde.

Det sker, hvis Folketinget vedtager det lovforslag om integrationsydelse, som bliver førstebehandlet i dag, tirsdag.

Kommunerne og boligselskaberne har allerede advaret regeringen om, at mange vil blive sat ud af deres lejlighed, fordi de ganske enkelt ikke vil have råd til at betale husleje.

Den frygt bliver bekræftet af nye udregninger, som Lejernes Landsorganisation (LLO) har foretaget for Avisen.dk. Udregningerne viser, at et par på integrationsydelse med ét barn kun vil kunne betale 4.079 kroner om måneden i husleje inklusiv forbrug.

- Det er den leje, der gør, at deres budget nogenlunde kan hænge sammen. Hvis huslejen er højere end det, har de ikke råd til at bo der på integrationsydelse, forklarer cheføkonom i LLO, Jesper Larsen, til Avisen.dk.

Han har lavet udregningerne på baggrund af Forbrugerstyrelsens standard-budgetter. Men han har skåret ind til benet, så familier bruger eksempelvis 2.284 kroner mindre på mad og 2.643 kroner mindre på transport, end et par med ét barn normalt gør. Se hele regnestykket her.

Flere udsættelser

Integrationsydelsen er i praksis en genindførelse af starthjælpen, som blev droppet i 2012, da Thorning-regeringen afskaffede de såkaldte fattigdomsydelser.

Et par med børn går fra at få 28.832 kroner om måneden før skat til 16.638 kroner. Det efterlader 4.079 kroner til husleje, men det kommer man ikke langt for, vurderer de almene boligselskabers interesseorganisation, BL.

- Vi er meget bekymrede for, at antallet af udsættelser vil stige. Vi prøver at hjælpe beboerne med at få styr på økonomien, men det kan blive så stramt, at det er umuligt at få det til at hænge sammen, uanset hvor meget vi rådgiver, siger administrerende direktør Bent Madsen.

Hvor mange mennesker, det drejer sig om, har hverken boligforeningerne eller kommunerne tal på endnu. Men Kommunernes Landsforening (KL) skriver i et høringssvar til regeringen, at mange af dem, der bor i en lejlighed, som de kan betale på kontanthjælp, ikke vil kunne blive boende på integrationsydelse.

- Der vil være nogle, der kan leve lidt billigere, og så er der andre, hvis indtægten falder så meget, at de bliver nødt til at finde noget billigere at bo i, siger chefkonsulent i Kommunernes Landsforening (KL), Brian Siggaard.

Når kommunen én gang har anvist en permanent bolig til en flygtning, er boligsituationen ikke længere kommunens ansvar. Så flygtningene skal selv ud at finde en bolig, de kan betale på integrationsydelse.

- Men hvis der er tale om børnefamilier, har kommunen en forpligtigelse til at sikre, at de ikke bliver sat på gaden, anfører Brian Siggaard.

Glem alt om en billig bolig

Det sætter den almene sektor under pres, at der er så mange børnefamilier blandt dem, der til sommer ikke kan betale deres husleje. 

Af dem, der kommer på integrationsydelse i år, har 10.400 børn. I 2017 kommer det tal op på 19.100, viser et svar fra Inger Støjberg til Finansudvalget.

Og integrationsydelsen bliver indført få måneder før det nye kontanthjælpsloft, som også vil presse mange familier ud af deres lejligheder.

Når kommunen skal finde en anden og billigere bolig til de mange børnefamilier, der bliver sat ud af deres lejlighed, kan de anvise dem til en almen bolig, for her råder de over 25 procent af lejlighederne.

- Men det er en stor udfordring, for det er de færreste kommuner, der har en masse ledige, billige boliger. Problemet er størst i storbyerne, hvor huslejen er højest, men i de mindre byer kan det også blive svært, fordi der ikke er så mange almene boliger, siger Brian Siggaard fra KL.

Det kommer derfor også til at gå ud over de mange mennesker, der står på venteliste til en billig bolig. LLO forventer, at presset på de almene boliger vil gøre ventelisterne endnu længere, end de er i forvejen.

- Kommunerne bliver nødt til at bruge deres anvisningsret til at finde boliger til dem, der bliver sat ud. Det betyder et øget pres på de almene ventelister, og dem, der står på venteliste, kan se i øjnene, at de rykker endnu længere tilbage i køen, siger Jesper Larsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Venstres integrationsordfører, beskæftigelsesordfører eller boligordfører.