Ikea tilbagekalder populær barnestol

Risiko for faldulykker fra højstol tvinger møbelgiganten til tilbagetrækning.
Det er denne model, Ikea har problemer med.
Det er denne model, Ikea har problemer med. Foto: Ikea

Forældre, der sætter lille Viktor eller Elma i barnestolen ANTILOP, når der skal spises aftensmad, bør tænke sig om en ekstra gang.

Stolen kan nemlig være farlig for de små poder.

Det er selen, der kan være problemer med i den høje barnestol, oplyser Ikea.

Selen kan nemlig helt uden varsel gå op, og dermed bliver der risiko for ulykker.

Fejlen gælder alle stole med leverandørnummeret 17389 produceret i perioden juli 2006 til november 2009.

Derfor kalder Ikea nu selen fra disse stole tilbage. Hvis du har en stol fra denne gruppe, erstatter IKEA selen med en ny, der ikke springer uventet op.

På deres hjemmeside beklager Ikea ulejligheden og opfordrer alle ejere af de ramte stole til at tage kontakt for at få selen erstattet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.