Formanden i Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard, glæder sig over, at idrætten også fremover tiltænkes en vigtig rolle i arbejdet med fysisk og psykiske skadede soldater.
Han fortæller, at man har haft positive erfaringer med fysiske aktiviteter for de soldater, som har fysiske skader, og at det også kan have en effekt i arbejdet med de psykiske skader.
- Det er den samme model, vi gerne vil arbejde videre med. Vil vil gerne have, at de veteraner, som har nogle psykiske ar på sjælen, tilsvarende dyrker idræt sammen, er en del af et fællesskab og bruger hinanden.
Idræt i organiserede sociale rammer har i de senere år vist sig at have en særdeles positiv effekt på fysisk skadede soldater i deres kamp for at vende tilbage til en normal civil tilværelse
Da Danmarks Idrætsforenings soldaterprojekt blev søsat i 2011, var en ud af 45 deltagere i gang med uddannelse eller job.
I dag er tallet vokset til to tredjedele af soldaterne, og flere af veteranerne nævner, at idrætsdeltagelsen i soldaterprojekt har bidraget positivt til denne udvikling.
- Idrætten åbner for nogle ting, som giver veteranerne end anden form for terapi, siger Niels Nygaard.
De fysiske aktiviteter vil foregå på samme måde som hidtil, men med en ekstra kærlig håndsrækning, fortæller formanden.
- Aktiviteterne omfatter blandt andet ugentlige træningssessioner, aktiviteter med konkurrencedeltagelse og udflugter til diverse idrætsarrangementer.
Forsvarsministeriet har bevilget fem millioner kroner til foreningens soldaterprojekt, som led i et serviceeftersyn i indsatsen over for veteraner.
Den udvidede indsats skal omfatte de soldater, der er blevet ramt psykisk efter at have været i krig.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.