Det er galt på arbejdspladsen, hvis en medarbejder har for lidt at lave, for meget at lave eller det forkerte at lave. Medarbejderne bliver utilfredse, uengagerede eller ligefrem syge, hvis deres arbejdsopgaver ikke passer til deres evner.
Det har en negativ effekt, hvis mennesker oplever understress – det vil sige, at de får for lidt stimulation og for få udfordringer.
Ligeledes har det en negativ effekt, hvis mennesker bliver overbelastet og alt efter den enkeltes stress-tærskel udvikler stress eller andre sygdomme, der medfører sygefravær. Forkerte arbejdsopgaver og manglende viden om, hvordan man benytter nye procedurer eller redskaber i arbejdet, kan også give stress og manglende motivation. Sygefravær kan derved skyldes mange årsager, som vi faktisk kan gøre noget ved.
Problemet kan løses
Affaldsvirksomheden R98 er et eksempel på, hvordan medarbejdernes sygefravær pludselig steg markant, efter at en ny arbejdsprocedure var indført uden nærmere introduktion eller oplæring. Medarbejderne følte ikke, at de magtede opgaven, og derfor meldte de sig syge.
Problemet blev opdaget og løst ved, at medarbejderne blev uddannet i at håndtere proceduren. Opgaven var herefter tryg, ligetil og en del af hverdagen.
Det samme kan være tilfældet inden for mange andre områder. For eksempel i forbindelse med de nye arbejdspladser, som kommunalreformen har medført. Det kan være en god idé at overveje, hvor meget information og efteruddannelse medarbejderne får, når der indføres nye rutiner og systemer.
Efteruddannelse
Konkret mener jeg, at det er oplagt, at man inden for hjemmeplejen – hvor der konstant søsættes nye projekter, systemer og procedurer – ser på, hvordan den negative effekt forhindres.
En af mulighederne for at reducere det høje sygefravær er muligvis at give tid til at opkvalificere og efteruddanne medarbejderne, så de ved, hvordan de håndterer dagligdagens nyeste redskaber og procedurer.
Det er derfor vigtigt, at vi i initiativerne for at nedsætte sygefraværet ser på, hvornår og hvordan medarbejderne bliver tilfredse og har evnerne til at løse deres arbejdsopgaver.
Vi skal undgå, at medarbejderne enten keder sig, bliver overbebyrdede eller simpelthen ikke får at vide, hvordan de skal benytte nye instrumenter og metoder.
Vi skal reducere risikoen for for lidt arbejde, for meget arbejdet og forkert arbejde. Og vi skal finde en balance, der skaber tryghed, resultater og udvikling for den enkelte.