Op til hvert folketingsvalg bliver vælgerne tilbudt de samme kandidattests igen og igen. Man klikker sig gennem spørgsmål om skat, klima og udlændingepolitik, og bagefter får man at vide, hvilke kandidater man “matcher” bedst med.
Det lyder oplysende. Problemet er bare, at testen næsten altid handler om, hvad kandidater siger, de mener og ikke om, hvad de rent faktisk har gjort.
I virkeligheden findes der allerede et langt mere interessant grundlag for en kandidattest. Folketingets arbejde er dokumenteret ned til mindste detalje. Vi kan se, hvordan politikerne har stemt, hvor aktive de er i udvalgene, hvor mange spørgsmål de stiller til ministre, og hvilke lovforslag de selv tager initiativ til.
Alligevel bliver den del næsten aldrig brugt, når kandidaterne præsenteres for vælgerne. I stedet reduceres politik til holdninger og slogans, hvor erfarne folketingsmedlemmer og helt nye kandidater står på præcis samme linje. Fire års arbejde på Christiansborg fylder pludselig mindre end et par klik i en kandidattest.
Det er egentlig lidt mærkeligt. I de fleste andre jobs bliver man vurderet på det arbejde, man har leveret. I politik er det tilsyneladende vigtigere, hvad man siger, man gerne vil gøre næste gang.
Nogle vil indvende, at sådan en kandidattest vil være uretfærdig over for nye kandidater. Men mange af de såkaldt nye kandidater er jo ikke nye i politik. Flere har siddet i byråd i årevis og har stemt om budgetter, prioriteringer og lokale beslutninger.
Der findes derfor også et politisk regnskab dér. Hvordan har de stemt? Hvilke sager har de kæmpet for? Hvad har de fået gennemført?
I alle andre job forventes man at kunne vise resultater fra tidligere arbejde. I politik virker det nogle gange som om, man helst starter på en frisk hvert fjerde år.
Det er måske også derfor, nogle kandidater foretrækker tests om holdninger. Holdninger kan altid justeres til næste valg. Stemmeknapper og beslutninger er lidt sværere at løbe fra.
Lars Rytter Sørensen er debattør og indehaver af Radio Kristrup Foto: Privat