Når et tv-program slutter, og et andet skal begynde, vælger mange tv-stationer at udfylde tiden imellem med reklamer. Men en ny afhandling viser, at reklamerne sjældent bider på seerne. De bruger nemlig tiden på alt muligt andet. Det skriver Aftonbladet.se.
Det er forskeren, Karolina Brodin, der står bag afhandlingen. Hun har sat kameraer op i en række britiske hjem. Og resultaterne af hendes research viste, at seerne meget hellere vil bruge tiden på at snakke med hinanden, læse avisen eller gå med hunden, end at se på reklamer for kaffe, kattemad og meget andet.
- Sidder man flere og ser tv sammen, så bliver man nødt til at tale med hinanden under reklamepausen. Hvis ikke bliver man opfattet som sur, siger Karolina Brodin.
Er der reklamepause i en udsendelse, som interesserer seeren, bliver pausen typisk brugt til at diskutere emnet.
Hun har dog et godt råd, til de virksomheder, der annoncerer. Skal man fange seeren, skal man reklamere senere på aftenen. På det tidspunkt orker seeren nemlig ikke andet, end at blive siddende foran skærmen.