Hundebid sender flere danskere på skadestuen

Trods forbud mod kamphunde er der sket en lille stigning i antallet af danskere, der må behandles for hundebid

To år efter, at 13 kamphunderacer blev forbudt i forsøget på at stoppe bidske overfald, tyder intet på, at lovstramningen har haft den ønskede effekt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Nye tal fra Odense Universitetshospital viser, at der i 2011 skete en mindre stigning i antallet af behandlinger efter hundebid på de danske skadestuer i forhold til årene før lovændringen.

4140 personer blev sidste år behandlet, hvilket er 200 - 500 flere end i årene tilbage til 2005.

Ledende overlæge Michael Hansen-Nord understreger, at den nye hundelov hverken har gjort fra eller til:

- Både antallet og sværhedsgraderne af de tilfælde af hundebid, som vi behandler, er de samme som for fem år siden. Billedet er helt uforandret.

Heller ikke de politikredse, der har et samlet overblik over sager om hundebid, oplever en nedgang.

- Dels har ejerne rig mulighed for at omgå reglerne, da størstedelen af hundene er blandingsracer, som vi umuligt kan fastsætte, siger politikommissær Gert Nielsen, leder af dyreværnsenheden i Midt- og Vestsjællands Politi til Jyllands-Posten.

- Dels er det jo alverdens racer, som bider. Fornemmelsen af, at det kun er de farlige hunde, holder ikke, fastslår han.

Lotte Brink, dyrlæge og dyreinspektør ved Dyrenes Beskyttelse, mener, at loven er "fuldstændig tåbelig".

- Den har kun betydet, at borgerne er blevet trygge på et falsk grundlag, og at hundredvis af sunde og uskyldige hunde og hvalpe bliver aflivet, siger Lotte Brink, dyrlæge og dyreinspektør ved Dyrenes Beskyttelse.

Socialdemokraternes dyrevelfærdsordfører, Orla Hav, mener trods kritikken stadig, at der er behov for restriktioner, men han erkender over for Jyllands-Posten, at forbuddet ikke er en ideel løsning.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.