Horsens topscorer, Henrik Hansen, skifter til OB. Det bekræfter begge klubber mandag.
Allerede mandag formiddag løber Henrik Hansen rundt på træningsbanen sammen med sine nye holdkammerater. Debuten kan komme lige så hurtigt, når OB møder Aston Villa hjemme på Fyn i Intertoto Cup'ne.
OB’s træner Lars Olsen er glad for købet af Henrik Hansen:
- Det er en spiller, vi har talt om i flere omgange, og nu ser det endelig ud til at lykkes. Henrik er en teknisk god spiller, der har sine bedste sider fremad banen. Han er dygtig til at slå de afgørende afleveringer, og på det seneste har det også vist sig, at han kan score mål, siger Lars Olsen til OBs hjemmeside.
Henrik Hansen er ansat på en kontrakt, der gælder i tre og et halvt år.