Den evigt smilende skuespillerinde Cameron Diaz rundede den 30. august et skarpt hjørne, da hun fyldte 40 år.
Men selv om hun efterhånden er oppe i årene, så har hollywoodstjernen ikke opgivet at blive gift og få børn.
- Ægteskab er bare ikke en ting, der tidligere har sagt mig noget. Jeg ville i hvert fald ikke giftes i mine 20'ere eller i mine 30'ere, siger Cameron Diaz til British Esquire.
Men nu er ægteskabstanken ikke så fjern for den blonde skuespillerinde, der dog har visse krav til en eventuel ægtemand.
- Jeg vil have en, der kan passe på selv. En, der er stærk. Folk, der er engageret i deres liv, er interessante for mig.
Heller ikke tanken om at blive mor er opgivet hos den 40-årige Diaz.
- Jeg har ikke brug for, at børnene i mit liv skal være af mit eget kød og blod. Men der er dog stadig en mulighed. Jeg er ikke så gammel.
- Jeg føler mig meget i stand til det, siger Cameron Diaz, der overhovedet ikke har nogen problemer med at blive ældre.
- At blive ældre er den bedste ting i livet. Jeg kender mig selv bedre. Og rent fysisk er jeg i bedre form som 40-årig, end jeg var som 25-årig.
Cameron Diaz har kæresteforhold med Matt Dillon, Jared Leto og Justin Timberlake bag sig.