I over 10 år har danskernes tillid til politikerne været i frit fald. Det er ofte blevet forklaret med en stigende utilfredshed blandt ufaglærte og kortuddannede, der har lidt under finanskrise, automatisering og social dumping. Men en ny spørgeundersøgelse, som Kantar Gallup har udført for Magisterbladet, viser imidlertid, at højtuddannede har praktisk talt lige så lav tillid til politikerne som resten af befolkningen.
På en skala fra 0 til 5, hvor 0 er ingen tillid, og 5 er stor tillid, svarer højtuddannede i gennemsnit 2,3, når de bliver spurgt, hvor stor tillid de har til folketingspolitikere. For befolkningen som helhed er tallet 2,2.
Det er på samme tid overraskende og forståeligt, siger Eva Sørensen, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
- Det er overraskende, at højtuddannede har samme lave grad af tillid til politikerne som andre, fordi mange akademikere sidder tættere på det politiske maskinrum end andre i befolkningen, siger Eva Sørensen til Magisterbladet.
- Omvendt har akademikere en meget stærk faglighed. De vil lægge mærke til det, når politikerne ikke lytter til den faglige viden på deres felt og derfor ikke træffer de fagligt korrekte beslutninger”, siger hun.
Mange akademikeres oplevelse af, at politikerne ikke lytter, er blevet forstærket af årtiers New Public Management-retorik, hvor politikere har sat spørgsmålstegn ved offentligt ansattes motiver og indskrænket deres indflydelse på den måde, arbejdet udføres på, siger hun.
- Mistro til deres motiver og kvaliteten i deres arbejde er noget af det, som både fagprofessionelle og akademikere slet ikke kan tage. På den måde kan man sige, at mistillid avler mistillid”, siger Eva Sørensen.
Behov for at lukke ned
Thore Fogh er en af de højtuddannede, der har fået nok af politikernes snak. Han har ganske enkelt droppet at følge med i politik og overvejer for første gang at stemme blankt.
- Det er så drænende. Selv om meget i samfundet faktisk går rigtig godt, afspejler det sig ikke i nyhederne og hos politikerne. Jeg har behov for at lukke ned for det og selv tage ansvar for at gøre en forskel”, siger Thore Fogh, der er cand.mag. i informationsvidenskab, ekstern lektor, kropsterapeut og podcaster.
Også politikernes strategiske tilgang til videnskaben kan vække vrede og mistillid blandt akademikere, mener professor Mikkel Thorup, der forsker i nyere politisk idéhistorie ved Aarhus Universitet og interesserer sig for den måde, videnskaben bliver håndteret af politikere på.
-Når forskere kigger på den politiske debat med videnskabelige briller, så ser det ofte ringe ud. Én ting er, at det som forsker er tydeligt, når politikerne ikke har styr på de faglige argumenter. Noget andet er, at vi i de senere år har set en øget politisk mistænkeliggørelse af forskere”, siger Mikkel Thorup til Magisterbladet.
Professor Mikkel Thorup peger på, at der i den seneste tid har været flere tilfælde af systematiske forsøg på at delegitimere videnskaben eller minimere sagkundskabens indflydelse. For eksempel var der ikke en eneste arbejdsmiljø- eller stressforsker med i regeringens stresspanel, og Straffelovrådet, der ellers har rådgivet Justitsministeriet om strafferet siden 1960, blev for nylig reelt opløst.
Eva Kjer Hansen (V) præsenterede Folketinget for manipulerede tal i en rapport om landbrugspakkens effekt på vandmiljøet og måtte i 2016 gå af som minister i den såkaldte Gyllegate, mens Fødevarestyrelsen fra 2008 til 2014 systematisk fjernede forskeres anbefalinger om bekæmpelse af de multiresistente MRSA-bakterier, dokumenteret af DR.
Magisterbladet