Anklagemyndigheden skal udlevere anklageskriftet mod den hjemsendte FE-chef Lars Findsen til Findsen selv.
Findsen er anklaget for at have viderebragt strengt fortrolige oplysninger, som efter anklagemyndighedens opfattelse er et brud på straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder.
Indtil nu har anklagemyndigheden ikke villet udlevere anklageskriftet til nogen. Normalt kan pressen få aktindsigt i den slags. Ikke engang Lars Findsen selv har fået dokumentet udleveret.
Et anklageskrift er det dokument, som anklagemyndigheden sender til retten, når den rejser tiltale i en straffesag. Anklageskriftet beskriver, hvilke forbrydelse den tiltalte efter anklagemyndighedens opfattelse har begået.
Ifølge menneskerettighederne har en tiltalt krav på at blive gjort bekendt med den anklage, som rejses mod ham eller hende.
Kravet hænger sammen med retten til at kunne tilrettelægge sit forsvar. Og for at kunne det er det en nødvendig forudsætning, at man kender anklagerne imod sig.
Findsen blev gjort bekendt med anklagen ved, at medarbejdere fra PET 16. september 2022 mødte op på hans bopæl. Her fik han læst anklageskriftet med tilhørende bilag op.
PET-folkene tog derfra igen og Findsen fik ingen kopi. Hvis han ville læse anklageskriftet, så kunne han gøre det på sine forsvarsadvokaters kontor.
I deres bemærkninger til Højesteret har Findsens advokater skrevet, at anklageskriftet inklusive bilag fylder 25 sider. Det er for meget til, at man kan huske det hele i detaljer.
Det var derfor urimeligt at forlange, at Findsen skulle forlade sig på sine advokaters mulighed for at invitere ham ind på kontoret, hver gang han ville kigge i anklageskriftet.
Hvad værre er, at der i lovgivningen slet ikke er hjemmel til ikke at udlevere kopi af anklageskriftet. I retsplejeloven står der sort på hvidt, at anklagemyndigheden straks efter sagens indledning skal sendes kopi til den tiltalte.
Findsen har båret sin utilfredshed hele vejen op gennem retssystemet. I Københavns Byret fik han nej.
Og ikke nok med det. Rettens behandling af sagen blev noteret ned i en retsbog. Sådan foregår den slags. Og normalt ville Findsen kunne få kopi af retsbogen gennem sine advokater. Men byretten forbød advokaterne at give Findsen en kopi.
Findsen gik videre med spørgsmålet til Østre Landsret, hvor afgørelsen fra byretten blev stadfæstet. Han fik derefter tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, og her har piben altså fået en helt anden lyd.
Højesteret skriver i sin kendelse, at Findsen i medfør af retsplejeloven har "en ubetinget ret til kopi af anklageskriftet". Højesteret skriver samtidig, at der ikke er nogen holdepunkter, som gør, at man kan fravige denne ret.
Højesteret begrunder sin afgørelse med, at der ikke er fremlagt oplysninger, som giver grund til at frygte, at Findsen vil vise anklageskriftet til uvedkommende.
Der er heller ikke grund til at frygte, at anklageskriftet skulle falde i hænderne på uvedkommende.
Højesteret har samtidig sagt, at forbuddet mod, at forsvarerne udleverer retsbogen til Findsen, også skal ophæves. Det samme gælder i øvrigt en række andre oplysninger, hvor spørgsmålet om udlevering til Findsen har været omtvistet.
Det er fem enige højesteretsdommere med retspræsident Jens Peter Christensen i spidsen, der har valgt at tilsidesætte afgørelserne fra både by- og landsret.
Straffesagen mod Lars Findsen bliver indledt 30. oktober ved Retten i Lyngby. Østre Landsret har tidligere bestemt, at sagen skal behandles for lukkede døre af hensyn til statens forhold til fremmede magter - igen er det de fortrolige oplysninger i sagen, som spiller ind.
Højesteret kan dog nå at lave om på det, inden retssagen begynder. Spørgsmålet om lukkede døre ligger nemlig også til behandling hos højesteretsdommerne og ventes afgjort inden sagens start.
Sagen mod Lars Findsen ventes afgjort i byretten til marts.
/ritzau/