Hjemmeværnsfolk styrer normalt bilkøerne ved fodboldkampe, koncerter og dronningens fødselsdag.
Fra midten af februar skifter mindst seks fritidssoldater imidlertid trafikreguleringen ud med værktøj og maskinpistoler, når de sendes til Irak.
Hæren hungrer efter folk i det krigshærgede land.
Beslutningen om at bruge hjemmeværnsfolk som lappeløsninger i Irak vækker bekymring i hærens egne geledder.
»Konkret er man ved 3 HRUKMP/IGR (kompagni af ingeniørtropper, red.) blevet bedt om at tage imod personel fra Hjemmeværnet ? vel at mærke personel, der kun har gennemført en basisuddannelse i hjemmeværnet. Er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt for den enkelte person eller enheden?« spørger premierløjtnant Michael Sonne Jørgensen i et indlæg i linjeofficerernes blad, Danske Officerer.
Mangler professionelle
»Spørgsmålet er, hvor meget man ved Hærens Operative Kommando og Forsvarets Personeltjeneste er villig til at gå på kompromis med forsvarets integritet,« skriver Michael Sonne Jørgensen.
Hærens ledelse erkender, at hjemmeværnsfolkene bliver sendt af sted i mangel på professionelle soldater, der kan udføre håndværksmæssigt arbejde.
»Hele samfundet mangler håndværkere, og det gør hæren også. Vi er nået det punkt, hvor vi må prøve nogle alternative løsninger,« siger major Christian Mariegaard.
Majoren deler dog ikke frygten for, at hjemmeværnsfolkene bliver et generelt problem for sikkerheden.
De får to et halvt måneds uddannelse inden afgang, påpeger han.
Han vil dog ikke udelukke, at hjemmeværnsfolkene kommer i kamp.
»Vi ved aldrig, hvornår vi kommer i kamp. Folk i hjemmeværnet får ikke en uddannelse, der er fuldstændig lig vores. De frivillige ville aldrig kunne afsætte den samme tid. Hvis de gjorde det, ville der ikke være nogen bekymring.
Problemet er, at deres grunduddannelse ikke er den samme som vores. Men de uvarslede ting skal alle kunne reagere lige godt overfor,« siger Christian Mariegaard.