Skandalen omkring den engelske tabloid-avis News of the World, som blandt meget andet er blevet afsløret i at hacke sig ind på en afdød teenagers mobiltelefon, bør give grund til selvransagelse, siger rektor for Danmarks Journalisthøjskole, Anne-Marie Dohm.
"Der sker helt klart et skred i forhold til, hvad man bringer, hvilken form for dokumentation man kræver, og det er klart, at det smitter af på læsernes opfattelse af medierne generelt," advarer hun.
Det er ifølge Anne-Marie Dohm især landets tabloid-medier, der bør kigge sig selv efter i sømmene.
"Der er en række eksempler på historier, hvor man må diskutere, om ikke den kulørte presse er blevet for kulørt."
Blandt de værste eksempler nævner hun B.T., som i sidste uge satte forretningsmanden Flemming Østergaard på forsiden og anklagede for spirituskørsel. Problemet var bare, mener Anne-Marie Dohm, at B.T. ikke havde anden dokumentation end anonyme kilder. Og det, synes hun, slet ikke er godt nok.
Derudover synes hun, at den store medieinteresse for reality-stjerner, får medierne til at kopiere fra hinanden uden at forholde sig til historiens sandhedsværdi. Og derved svigter medierne læserne og især historiernes hovedpersoner - realitystjernerne.
Også når journalister roder i en ministers skraldespand, som Ekstra Bladet har gjort med Karen Ellemann, bevæger de sig også på kanten af det forsvarlige, advarer rektoren.
Mediernes mandsopdækning af Henriette Kjær, da hendes mand blev anklaget for økonomisk svindel, fik også Anne-Marie Dohm til at løfte øjenbrynet.
Her bragte flere medier historien om, at Henriette Kjær var i så store økonomiske vanskeligheder, at hun var nødt til at tage bussen.
"Det begynder næsten at ligne en personforfølgelse, hvor man kan diskutere, om det er relevant for læserne at se, at hun er så fornedret nu, at hun tager bussen. Det var faktisk ikke Henriette Kjær, der gjorde noget ulovligt," siger hun.
Anne-Marie Dohm mener dog ikke, at der er tale om engelske tilstande i den danske presse. Langt fra.
"Vi ligger i toppen af Superligaen," understreger hun. Men det betyder ikke, at alt er godt nok.
Hun opfordrer derfor landets medier til at skabe en intern debat, hvor man kan aftale en fælles standard for god presseskik, som kan supplere lovgivningen og de eksisterende presseetiske retningslinjer.