Hovsa.
Billedet skulle have forestillet en nedstyrtet helikopter, men viste sig at forestille noget helt andet.
Et hold nyhedsværter på den lokale tv-station KDVR-TV i Denver, USA, sendte i udsendelsen "Good Day" et indslag om en helikopterulykke. Under den direkte transmission brugte de det sociale netværk Twitter til at søge efter billeder relateret til ulykken.
Måske burde de have tjekket billederne først, for som det ofte sker ved internetsøgninger, poppede der et fotos op, der ikke havde med sagen at gøre: Først tonede Edward Saksehånd frem, dernæst en tallerken med mad, og som kronen på værket en nedadvendt penis.
Værterne måbede, men gjorde deres bedste for at ignorere den lille fætter, der ville hilse på.
Tv-stationen har siden undskyldt for episoden.
Kilde: KDVR-TV via Youtube.