Rigsrevisionen retter hård kritik mod Miljøministeriets forvaltning af havbrug i danske farvande.
I en ny beretning betegnes forvaltningen af tilladelser, sagsbehandling og tilsyn som "meget utilfredsstillende". Ifølge beretningen mangler 8 ud af landets 19 havbrug en placeringstilladelse efter gældende regler, mens 17 mangler en miljøgodkendelse. Havbrugene kan dog fortsat drives lovligt på deres gamle tilladelser, mens sagerne behandles.
Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) siger, at hun tager kritikken meget alvorligt.
- Rigsrevisionen peger med rette på væsentlige mangler i forvaltningen af havbrug. Havbrug udleder næringsstoffer og miljøfarlige stoffer direkte til havet, og derfor er det afgørende, at reglerne bliver fulgt, siger hun.
Miljøstyrelsen har ifølge ministeriet sat flere ressourcer ind på området. Samtidig arbejder regeringen på et udspil med strammere regler for havbrug, som efter planen skal præsenteres senere i år.
De danske havbrug producerer omkring 10.000 tons regnbueørred om året.