Det er helt naturligt at føle sig bange eller bekymret i perioder eller bestemte situationer, ikke mindst nu, hvor voldsomme krigshandlinger foregår ikke så langt fra Danmark i Ukraine. Psykiatrifondens rådgivning har registreret henvendelser, der er udløst af krigen, siden den 2. marts, og det gælder 12% af samtalerne.
Krigen udløser eller forværrer angsten og er årsag til bekymringer om familiemedlemmers sikkerhed, økonomien og for, om krigen kommer til Danmark eller udløser en Tredje Verdenskrig.
For nogle udvikler de bekymrede tanker sig og bliver vanskelige at holde fra døren. Enkelte vil udvikle det, psykologer kalder undgåelses- eller sikkerhedsadfærd, dvs. at de enten begynder at undgå at gøre det, der tricker angsten, eller de begynder at interessere sig overdrevet detaljeret for det, der sker - f.eks. i Ukraine. Har man det sådan eller er på vej til det, kan man have brug for hjælp til at flytte sin opmærksomhed, siger psykolog i Psykiatrifonden Kasia Kalinowska.
Forberedelse og viden kan nære angsten
- Sikkerhedsadfærd eller dulmeadfærd kan være et tegn på, at en angst eller uro begynder at fylde hos et menneske. I forbindelse med krigssituationen kan det være, at man følger situationen meget tæt på alle mulige medier og måder - måske downloader man flytracking-apps eller følger skibstrafikken, troppebevægelser osv, sigerKasia Kalinowska.
- Andre eksempler på dulmeadfærd kan være, at man børster tænder tre gange før et besøg hos tandlægen eller tager høj musik i ørerne, når man skal i supermarkedet. Tanken bag er ofte, at personen vil passe på sig selv eller være i kontrol. Men virkeligheden er, at det kan være angst, der trækker personen rundt ved næsen. Det er det, angst gør. For tænk over det: Uanset om du ved ingenting, om du følger lidt med, eller du ved virkelig meget - har du så indflydelse på, om krigen fx kommer her til Danmark? Nej. Og derfor er det bedre at flytte sin opmærksomhed og lade være med at gå så dybt ind i situationen. Gør hellere noget, du kan lide - se nogle mennesker, du holder af - og følg med i situationen, hvis du vil, men lad det ikke fylde så meget, konstaterer hun.
Hold uhensigtsmæssig grublen fra døren
Som sagt er det naturligt at føle bekymring over en så voldsom situation som den i Ukraine og naturligvis også medfølelse med de mennesker, situationen berører direkte. Men hvis bekymringerne fører til tankemylder og fylder meget, skal man være på vagt, siger Kasia Kalinowska.
- Angst kan føre til en uhensigtsmæssig grublen. Den får os til at have det skidt, og det hjælper bestemt ikke på angsten. Prøv at flytte opmærksomheden, lyder psykologens råd.
Tre mænd på et fly - hvem vil du være?
Kasia Kalinowska konkretiserer angsten med et billede på flyskræk:
- Forestil dig tre mænd på et fly. Forrest sidder ham, der lider af voldsom flyskræk. Han har forberedt sig på turen i et halvt år, han har læst alt om vind, vejr og fly, statistikker og beretninger om flystyrt. Han ved det hele. En app viser ham præcis, hvor samtlige fly befinder sig i luftrummet omkring ham, og han følger med i hver en bevægelse hos kabinepersonalet, i flyets lyde og situationen. Hvis flyet styrter ned, så ved han, hvordan han skal agere; han ved, hvor nødudgangen og slidsken er. Han er klar.
Bag ham sidder en anden mand. Han elsker ikke at flyve, og han tænker også nogle gange over risikoen for, at flyet styrter ned. Men han falder hurtigt til ro og tænker på noget andet. Han får det bedste ud af situationen.
Og bag den anden mand sidder en tredje mand. Han er allerede i gang med sin avis eller halvsover, lænet op ad vinduet. Han har aldrig skænket det en tanke, at der skulle være en risiko forbundet med at flyve.
Ingen af de tre har nogen magt over, hvorvidt flyet styrter ned og ville intet kunne gøre i den situation - men den ene af dem har det rigtig dårligt. Angsten snyder os til at tro, at vi kan gøre noget. Hvis man kan, er det meget bedre at tænke som mand nummer to eller tre, siger Kasia Kalinowska.
Anerkend bekymringen - og tal om noget andet
Hvis din partner, en ven, en kollega eller andre omkring dig udtrykker stærk bekymring og føler sig meget berørt af situationen i Ukraine, så anerkend det og tag det alvorligt - også selv om du ikke deler bekymringen, siger psykologen.
- Men gå ikke for langt ind i detaljerne om krigen, lad være med at 'gå med personen' ind i bekymringerne. Anerkend det og hjælp så vedkommende med at flytte opmærksomheden ved at tale om eller gøre noget andet.
Bekymringer? Det er kl. 17
Selv om det måske kan lyde mærkeligt, så kan man udsætte sine bekymringer. Ofte vil de blegne og være uinteressante, når man giver sig lov til at tage sig af dem senere. Kasia Kalinowska forklarer:
- Hvis du føler dig meget bekymret for situationen, i Ukraine, så sæt et tidsrum af til at lade bekymringerne fylde. Lad os sige, at det er kl. 17. Hvis tankerne begynder at summe på et andet tidspunkt, så siger du til dig selv - og tankerne: "Nej, I må vente til kl. 17." Når klokken så bliver 17 vil du ofte være uinteresseret i de angstfyldte tanker, siger Kasia Kalinowska om metoden, der kommer fra den metakognitive terapi, som er en terapiform, der har videnskabeligt dokumenteret effekt på angst.
Bliv stående på perronen
Kasia Kalinowska sammenligner vores daglige tankestrømme med at stå på en station og se togene passere forbi. Og forbi og forbi. 100.000 om dagen. Vi springer ikke ombord på dem alle, for det kan vi slet ikke. Angsten er den tanke, der får toget til at stoppe, og det tog - den angst - vil meget gerne have dig med.
- Hvis du går ombord, så fører det ingen vegne. Bliv på perronen. Hvis du prøver at se dine angstfyldte tanker som det tog, du ikke skal tage, kan det måske hjælpe dig til at slippe de tanker, siger psykologen i Psykiatrifonden.
Få flere gode råd og en snak
Hvis du har brug for at tale med et menneske, som ved noget om angst eller andet, du går og tænker over, så kan du altid kontakte Psykiatrifondens rådgivning.
Psykiatrifondens rådgivning er fagligt funderet og på frivillig basis. Du kan både ringe, chatte og skrive til den anonyme rådgivning. Også som pårørende eller fagperson. Rådgivningen har åbent hver dag, året rundt. Gratis og anonymt. Du kan ringe til rådgivningen på tlf. 39 25 25 25. Læs mere her om Psykiatrifondens rådgivning.