For bare fem år siden havde kæden mere end 1500 butikker. Nu er det slut. Søndag har kæden Bed Bath & Beyond indgivet konkursbegæring med henblik på rekonstruktion. Det skriver blandt andre NPR.
Kæden, der vel nærmest kan betegnes som en mellemting mellem Jysk, Silvan og Ikea, har gennem længere tid kæmpet med finansielle udfordringer, så konkursen kommer ikke som den helt store overraskelse.
Kæden har tidligere givet ”faldende kundetrafik og reducerede lagermuligheder” skylden for de økonomiske problemer.
Bed Bath & Beyond startede som en enkelt butik i New Jersey, men spredte sig hurtigt ud over hele de nordamerikanske kontinent. Den opkøbte i stort omfang konkurrende kæder, og etablerede sig hurtigt som markedsleder.
I dag er der 360 butikker tilbage, og de vil sammen med webshoppen fortsat holde åbent. Men vil blive lukket inden for en overskuelig fremtid.